Danske myndigheder kan fremover tage flygtningens værdifulde genstande efter tirsdagens vedtagelse af den såkaldte smykkelov. En lov der får stor opmærksomhed rundt i verden.

Fremover kan flygtninge risikere at måtte aflevere deres værdifulde genstande. Det er en af de to asylstramninger, som tirsdag blev vedtaget i Folketinget efter blå blok og Socialdemokraterne stemte for.

De nye stramninger er dog ikke kun noget, som hiver overskrifter i Danmark. Også uden for landets grænser er stramningerne blevet bemærket.

Store internationale medier som BBC, CNN og SKY News var hurtige på sagen, da de nye stramninger blev vedtaget i Folketinget tirsdag eftermiddag.

Asylstramningerne vakte dog ikke den stor begejstring i udlandet. Blandt andet skriver Sim Clark på Twitter 'Skam jer, Danmark' som en kommentar til BBC's artikel.

En anden Twitter-bruger, Antoin Fletcher, er heller ikke tilfreds med Danmark, som han beskriver som Europas skamplet.