Har de fundet Maddie?
Det håbefulde spørgsmål går den forsvundne engelske piges forældre lige nu rundt med.
Nogle britiske og amerikanske turister har nemlig set en lille pige på en ferierejse i Indien, som de synes ligner Madeleine McCann.
Det skriver flere britiske medier.
Pigen var sammen med en kvinde og en mand, som hævdede, at de var hendes franske mor og hendes belgiske far.
Læs også: Kate McCann: Chancen for at finde Madeleine er forbedret
Læs også: Nye billeder: Sådan ville Maddie se ud i dag
Madeleine McCann forsvandt i 2007, kort før sin fire års fødselsdag, da hun var på ferie i Portugal med sine forældre og søskende.
Nu mener gruppen af turister altså, at de har set hende.
En af dem forsøgte endda at tage pigen væk fra de mennesker, som hævdede at de er hendes forældre, men det lykkedes ikke.
Politiet tilbageholder dog parrets pas, mens de undersøger sagen. De har også taget DNA-prøver af den lille pige, og først når politiet har fået resultatet af dem, kan de med sikkerhed sige, om der er tale om den forsvunde Madeleine McCann.
En talsmand for McCann-parret, Clarence Mitchell, udtaler i følge The Sun.
- Vores private efterforskere er opmærksomme på rapporterne fra Indien om et muligt syn af Madeleine.
- Vi er i kontakt med de indiske myndigheder om hændelsen og afventer resultatet af DNA-testen.
Det er dog ikke første gang, at nogle mener, at de har set Maddie.






















