Alt, han ønskede, var at se et smil på sin kones læber igen. Nu har hans rørende kærlighedsgestus vokset sig til en turistattraktion for tusinder.

Ægteparret Kuroki blev gift tilbage i 1956. Siden fik de to børn og byggede stille et liv op som mælkelandmænd i byen Shintomi i Japan.

Arbejdet var hårdt, og efterhånden som de blev ældre, begyndte de mere og mere planlægge, hvordan deres otium skulle blive. De drømte om at rejse rundt i landet sammen.

Men efter tredive års ægteskab - da hustruen var 52 år - blev hun indlagt på grund af diabetes. I løbet af kun syv dage mistede hun sit syn.

Det skriver Rocketnews24.

Manden kunne blot se til, mens hans hustrus smil forsvandt fra hendes læber. Hun lukkede sig mere og mere inde i sig selv og i deres hus, isolerede sig fra omverden.

Flere tusinde blomster plantede han til sin kone.
Flere tusinde blomster plantede han til sin kone. Foto: Screendump / YouTube
Vis mere

Plantede tusindevis af blomster

Til sidst besluttede han sig derfor for at gøre noget. Han ville finde en måde, han kunne lokke hustruen ud af huset - og lokke venner og familie til stedet, så hun igen ville smile.

Manden lagde mærke til en lyserød blomst, en shibazakura, der voksede i deres have. Selvom hans hustru ikke kunne se den, kunne hun dufte den. Og hun havde altid nydt at opholde sig ude i haven.

Han begyndte derfor at plante flere af de blomster i haven lige udenfor døren til deres hus. Op ad skråningerne, ned ad bakkerne. Alle steder plantede han blomster.

Over de næste to år plantede han flere tusinde blomster til sin kone.

Langsomt begyndte hun at komme mere ud af huset og igen begynde gå rundt i haven.

Ægteparret Kuroki i deres blomsterhave.
Ægteparret Kuroki i deres blomsterhave. Foto: Screendump / YouTube
Vis mere

Udviklede sig til en turistattraktion

Flere årtier senere har blomsterhaven vokset sig til en turistattraktion om foråret, når blomsterne springer ud.

Flere end 7.000 mennesker kommer forbi dagligt i løbet af forårsdagen for at se havet af lyserødt - primært på grund af kærlighedshistorien bag.

Blandt de mange blomster kan de ofte møde hustruen, når hun sidder på sin bænk i haven omgivet af blomsterne. Og smiler.

Havet af lyserødt modtager flere tusinde besøgende om dagen i foråret, når blomsterne springer ud.
Havet af lyserødt modtager flere tusinde besøgende om dagen i foråret, når blomsterne springer ud. Foto: Screendump / YouTube
Vis mere