60 timer.
Så lang tid var en dykker fanget i en underjordisk labyrint af grotter. Uden ilt, mad og lys. Det skriver BBC.
54-årige Xisco Gràcia udforskede de spanske grotter uden for Mallorcas kyst sammen med vennen, Guillem Mascaró, da det værst tænkelige skete. De havde dykket rundt i grotten Sa Piqueta i en time, da de to venner vælger at dykke hver sin vej.
Xisco Gràcia, som er geografilærer, brugte tiden på at samle sten, mens hans ven undersøgte andre områder af grotten. På et tidspunkt støder de ind i hinanden under vandet, hvor de får sparket sand fra bunden af grotten rundt i vandet, så de intet kan se. Kort efter går det op for de to venner, at den snor, som viser vej ud af grotterne, er knækket og forsvundet. Og deres iltniveau var forsvindende lille.
»Vi besluttede, at jeg ville blive tilbage og Guillem ville søge ud efter hjælp. Han var tyndere end mig og havde brug for mindre luft til at trække vejret. Jeg var også mere erfaren i forhold til at trække vejret i grotter, som har et højere carbondioxid niveau,« fortæller Gràcia til BBC.
Den 54-årige geografilærer befandt sig nu helt alene i mørket. I en grotte der måler 80 meter i længden og 20 meter i bredden. Her fandt Gràcia en flad sten, som han kunne sidde på, så han ikke skulle flyde rundt i vandet. Han kunne nu ikke gøre andet, end at vente på hjælp.
»Jeg var håbefuld de første syv-otte timer, hvor jeg troede Guillem ville finde ud. Som tiden gik, begyndte jeg at miste håbet. Jeg troede, at Guillem var faret vild og død. At ingen vidste, hvor jeg var,« fortæller Gràcia.
Time efter time tænkte han på sine børn, der ville miste deres far alt for tidligt. Hans 15-årige søn og kun ni-årige datter. Han vidste, at han ikke havde lang tid endnu i den underjordiske grotte. Det høje niveau af carbondioxid i luften var begyndt at give ham hovedpine og hallucinationer.Xisco Gràcia mistede også hurtigt tidsfornemmelsen. Minutter blev til timer, og timer blev til dage.
»Jeg besluttede mig for at svømme hen til mit udstyr og finde min kniv frem. Jeg ville have den på mig som en sidste udvej, hvis jeg stod og skulle vælge mellem en hurtig eller langsom død.«
Men før Gràcia nåede at gøre alvor af de mørke og desperate tanker, dukkede der pludselig et lys op i vandet under ham. Hans ven havde fundet ud af grotterne og tilkaldt hjælp.
Efter mere end to dage i grotten vidste han nu, at han ville overleve.
På trods af den traumatiserende oplevelse har Xisco Gràcia ikke tænkt sig at opgive sin hobby. Allerede måneden efter den ubehagelige hændelse, som fandt sted i april måned, dykkede han igen i de selvsamme grotter.
»Jeg har brugt 24 år på at udforske undergrunden. Det er i mit blod,« forklarer han.
