Da amerikanske Josibelk Aponte i sidste uge modtog sit diplom for at have færdiggjort sine studier ved Eastern Connecticut State University, sad en helt særlig person blandt de mange tilhørere for at hylde hende. Nemlig den politibetjent, der reddede hendes liv, da hun blot var fem år.

Pigen og betjentens veje krydsede hinanden den 25. juni 1998.

En dag, som Josibelk Aponte beskriver som både 'den bedste og værste dag' i hendes liv.

Det skriver det lokale medie Hartford Courant.

En brand brød ud i familien Apontes lejlighed, hvor fem-årige Josibelk opholdt sig sammen med sin onkel Jofrey. Hun kan endnu huske den tykke, mørke røg, der fyldte rummet op. Hun kan huske, at hun forsøgte at vække sin onkel.

Og hun kan huske, at alt derefter blev sort.

Artiklen fortsætter under billedet.

Var død, hvis han havde ventet

Ikke langt derfra fik politibetjenten Peter Getz en melding om, at der var udbrudt brand. Da han ankom til stedet, så han en brandmand bære en lille pige ud af bygningen. Brandmanden lagde pigen over i Peters favn, før han skyndte sig tilbage til bygningen for at bekæmpe flammerne.

Ambulancen var endnu ikke nået frem til stedet, og tiden var ved at løbe fra pigen. Hendes hjerte var stoppet med at slå.

Peter skyndte sig derfor hen til sin politibil, lagde pigen ind på bagsædet og begyndte at give hende hjertelungeredning, mens hans makker hurtigt kørte patruljebilen hen til hospitalet.

Da pigen ankom til hospitalet, trak hun igen vejret selv.

»Jeg har fået at vide, at hvis han bare havde ventet få sekunder mere på ambulancen, så kunne jeg være død,« siger Josibelk til Hartford Courant om situationen og branden, der endte med at koste Josibelks onkel livet.

'Jeg blev givet en ny chance i livet'

Få timer efter vågnede hun på hospitalet. Omgivet af sin familie og de politifolk, brandmænd og læger, der havde været med til at redde hendes liv. Den dag i dag har hun stadig den bamse, som Peter Getz gav til hende, mens hun var indlagt.

»Jeg var bare en af mange. Lige fra alarmcentralen, der sendte alle af sted, til brandmændene, der risikerede deres liv for hente hende i bygningen. Vi gjorde alle, hvad vi var blevet trænet til den dag. Det handler ikke kun om mig. Det er sådan, vi bør arbejde. Det er derfor, vi bærer den uniform, vi gør,« siger Peter Getz.

»Jeg døde næsten, men jeg blev givet en ny chance her i livet. Og den kan jeg takke Peter og alle de andre, der hjalp mig den dag, for,« siger Josibelk Aponte ifølge Huffington Post.

Rørt over hendes invitation

I de følgende år fulgte Peter med fra sidelinjen, mens Josibelk gik i skole. Da familien flyttede, mistede de kontakten til hinanden, men de genfandt den for nogle år siden, efter Josibelk fandt et foto af Peter, der bærer hende væk fra branden.

»Jeg er så taknemmelig, og jeg vil altid kalde ham min skytsengel,« siger Josibelks.

Derfor var det helt naturligt, at Peter blev inviteret til at sidde sammen med hendes familie og venner, da hun i sidste uge modtog sit diplom.

»Jeg blev helt rørt, da jeg fik hendes invitation,« siger Peter Getz og slutter:

»Hun har klaret det så flot.«