En gravid kvinde, der holder fast i en fransk altan, er blevet et ikon på angrebet mod spillestedet Bataclan. Nu fortæller hendes redningsmand, hvordan han forlod sit skjulested for at hjælpe hende, og hvordan han nær havde mistet livet selv. Samtidig afslører han nye detaljer om, hvordan gidseltagerne forhandlede med de franske politistyrker.

Der hang hun, 15 meter over jorden og skreg. Inde på spillestedet Bataclan var terrorister i gang med at henrette gidsler en efter en. På gaden uden for løb koncertgæster for deres liv, nogle af dem sårede af terroristernes kugler. I desperation råbte hun til folk nede på gaden, om de ville gribe hende, hvis hun gav slip. Men folk løb for deres liv uden at ænse hende.

Kvinde gemmer sig for gidseltagere på¨spillestedet Bataclan ved at hænge sig ned fra en altan.
Kvinde gemmer sig for gidseltagere på¨spillestedet Bataclan ved at hænge sig ned fra en altan.
Vis mere

Kvinden og barnet i hendes mave overlevede takket være en heltmodig mand, der risikerede sit eget liv for at redde hendes. Siden i fredags har kvindens veninder via de sociale medier efterlyst helten.

Læs også: Vanvittig video fra Paris: Fransk politi flygter fra terroristernes skud

Nu fortæller han sin historie til den franske avis La Province: Sebastian fik øje på kvinden, da han flygtede fra koncertarenaen. Han kravlede selv ud af vinduet og stillede sig på en ventilationskasse. Nedenunder ham hang en kvinde og skreg.

»Hun tiggede folk om at gribe hende, hvis hun sprang. Men der var kaos dernede. Vi var 15 meter over jorden,« siger han til La Province.

Stillfoto taget fra videoen filmet af Le Monde-journalisten Daniel Psenny viser kvinden, der gemmer sig ved at hænge sig ned fra en altan.
Stillfoto taget fra videoen filmet af Le Monde-journalisten Daniel Psenny viser kvinden, der gemmer sig ved at hænge sig ned fra en altan. Foto: DANIEL PSENNY
Vis mere

Sebastian måtte selv holde godt fast for ikke at falde ned. Under dem lå flere døde og sårede.

»Jeg holdt fast i fem minutter, og så begyndte den gravide kvinde at blive udmattet. Hun bad mig om at hjælpe hende tilbage ind i bygningen, så det gjorde jeg,« fortæller han.

Læs også: Video dukket op fra spillested: Fanger tilskuer en af terroristerne her?

Hvad der herefter skete med kvinden, anede han ikke.

»Jeg ved ikke, hvor hun gik hen bagefter, men jeg vendte tilbage til mig gamle skjulested, som ikke var godt. Fem minutter senere mærkede jeg en kalashnikov mod mit ben og en terrorist råbte: Kom ned derfra. Læg dig på gulvet,« siger Sebastian.

De skød alle

I alt 89 koncertgæster blev dræbt under angrebet på Bataclan. Angrebet begyndte, da der blev affyret skud midt under koncerten med Eagles of Death Metal. Da det første skud blev affyret, troede Sebastian, at det var en del af sceneshowet. Men da flere skud blev affyret, og bandet flygtede fra scenen, begyndte alvoren at gå op for ham.

»Lyset blev tændt, og jeg løb mod udgangen. Da så jeg tre fyre bevæbnet med kalashnikovs. De skød alle, de mødte. Dem i baren blev ramt først. Alle faldt til jorden. Jeg så en fyr ved siden af mig, der blev ramt af en kugle i hovedet,« fortæller Sebastian.

Franske specialstyrker befrier gidsler på spillestedet Bataclan i paris 13. november 2015. REUTERS/Christian Hartmann
Franske specialstyrker befrier gidsler på spillestedet Bataclan i paris 13. november 2015. REUTERS/Christian Hartmann Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

Der blev sagt noget om, at der var en udgang bag ved scenen, så han begyndte at kravle den vej.

»Jeg blev nødt til at kravle over døde og sårede. Mit tøj var smurt ind i blod.«

Mens en af terroristerne var ved at lade sit gevær, løb Sebastian om bag scenen. Men han kunne ikke finde udgangen og endte i stedet med løbe hen til vinduet. Det var der, han mødte kvinden.

Tvunget til at brænde penge

Terroristen, der havde beordret Sebastian ned på gulvet, begyndte at tale til ham, mens han pressede geværet mod hans ben.

»Vi er her for at få jer til at mærke det samme, som de uskyldige i Syrien. Kan du høre skrigene af de uskyldige, der lider. Nu mærker du frygten, som folk i Syrien mærker hver dag. Det er krig. Og dette er bare begyndelsen. Vi vil massakrere de uskyldige. Det skal du fortælle alle,« lød ordene fra terroristen.

De blev sagt på fransk, ligesom terroristerne talte fransk sammen.

Gidsler bliver evakueret og bragt ombord på en bus. AFP PHOTO / MARTIN BUREAU
Gidsler bliver evakueret og bragt ombord på en bus. AFP PHOTO / MARTIN BUREAU Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

På et tidspunkt hev terroristen 50 euro frem, som han fik Sebastian til at brænde. De ville gerne tale med journalister. Senere ville de tale med politiet og pressede Sebastians hoved op mod en glasdør, så han kunne råbe til dem, at de skulle gå væk.

Terroristerne sagde, at de havde bombebælter, og at de ville sprænge alle i luften, hvis politiet trængte ind. Vidnet mener ikke, at de var særligt organiserede. Deres eneste krav til politiet var, at styrkerne skulle trække sig tilbage.

»Derefter truede de med at dræbe en af os hvert femte minut og kaste ligene ud af vinduet,« fortæller Sebastian.

I de næste minutter gennemlevede han alle følelser. Lige fra følelsen af håb til en fuldstændig accept af, at han nu skulle dø. Så slemt endte det heldigvis ikke. Lige pludselig lød der nogle høje brag fra politiets chokgranater, og Sebastian blev blæst bagover. Da han kom på benene, besluttede han, at det var tid til at flygte.

Den gravide kvinde har ikke ønsket at få sit navn frem. Hendes veninder har efterlyst redningsmanden via de sociale medier, fordi hun inderligt ønsker at takke ham for at redde hendes liv.