Karl von Frisch var forskeren, der tolkede honningbiernes dans som et sprog. Han var nær blevet offer for nazismen, men regimet kunne ikke undvære ham som 'verdens bedste biforsker.' Ny bog fortæller den utrolige historie.

En af de mere bizarre skæbner under nazismen er blevet afdækket i en netop offentliggjort bog. Den hedder »The Dancing Bees« og skrevet af historikeren Tania Munz. Bogen handler om den tyske biolog Karl von Frisch, der blev kendt for at have opdaget honningbiernes hemmelige sprog i form af deres specielle danseritualer. Karl von Frisch fik Nobelprisen for sin opdagelse i 1973.

Bierne kommunikerede med hinanden gennem forskellige dansetrin. En bi, der var kommet hjem til bistaden efter en tur efter nektar ville lave en speciel dansetrin med otte forskellige mønstre, mens bien vibrerede med maven. Dansen angav, hvor bien havde fundet nektar, retningen og afstanden. Biernes dansehastighed indikerede afstanden til blomsterne og dansemønstret brugte solen som guide.

Man har kendt til honningbiernes dansetrin siden det klassiske Grækenland, men først med von Frischs observationer kunne man tolke dansen. Frisch voksede op i Østrig og blev i en tidlig alder interesseret i udforskning af dyr.

Frischs første forskning gik ud på at forstå, hvorfor bier blev draget til bestemte blomster. Man antog, at det var et spørgsmål om lugt, men Frisch påviste, at farven gul spillede en afgørende rolle.

I 1917 forstod Frisch som den første honningbiernes dans. Det var et videnskabeligt gennembrud, og i 1925 fik Frisch tilbudt en forskerstilling ved universitetet i München.

Det gik sådan set rigtigt godt indtil 1933, hvor nazisterne tog magten. Mange jødiske ansatte blev derpå fyret fra tyske universiteter, og von Frisch kom i søgelyset. På trods af det tilsyneladende adelige navn, så var von Frisch nemlig - efter nazistisk opfattelse - jøde. Nazisterne troede ikke blindt på kristne navne, men ofrede store ressourcer på at lave slægtsforskning for at opdage evt. jødiske forfædre. Det viste sig nemlig, at von Frischs oldeforældre på moderens side havde været jøder, før de blev omvendt til kristendommen. Det var nok. Frisch modtog derfor et brev om opsigelse, fordi han var delvis jøde.



Det fik dog flere tyskere til at protestere, og formanden for Foreningen for Bier i det sydlige Bayern skrev til nazi-partiets hovedkvarter for at protestere mod, at »verdens bedste biforsker« skulle fyres.

Formanden for foreningen anførte, at Hitlers far havde holdt bier og dette dog måtte have betydning for Frischs skæbne. Sagen kom op på topplan og SS-lederen Heinrich Himmler blev involveret.

Sagen var nemlig, at nazipartiet lagde stor vægt på udforskning af insekter og udryddelse af insektplagen. Insekterne angreb i disse år bierne hårdt og bierne var afgørende for pollen. Det blev besluttet, at Frisch skulle beholde sin stilling og koncentrere sig om at bekæmpe insektplagen. Oplysningerne om nazipartiets forfølgelse af von Frisch er nye i »The Dancing Bees«.

Von Frisch overlevede krigen.

Nazisterne sendte ham ikke til kz-lejr. I sine erindringer spekulerede von Frisch over, om nazismen kunne være stoppet i 1930erne, men han konkluderede, at så mange professorer og universitetsfolk støttede nazismen, at »det snart blev klart, at enhver seriøs opposition ville føre til ens egen undergang.«

Gjorde Frisch selv noget, eller holdt han en lav profil?

Af den nye bog fremgår det, at von Frisch i hvert fald et tilfælde greb ind for at få frigivet en polsk videnskabsmand, der var deporteret til kz-lejren Dachau i 1940.