En kvinde fortæller nu sin frygtelige historie om, hvordan hun i gennem 18 år blev overfaldet, voldtaget og ydmyget.
Det fortæller en i dag 35-årig kvinde, som håber, at hun - ved at fortælle om den frygtelige tid - kan forhindre andre i at begå samme fejl. Hun har ifølge engelske North Wales Daily Post bedt om ikke at få sit fulde navn frem, men ifølge avisen kontaktede hun politiet i 2012, og sendte ham ni år bag tremmer. Det her er en historie om en kvinde, der blev hos sin mand, selv om han bandt hende og knuste hendes ankler og fødder med en hammer, så hun ikke kunne forlade ham. En kvinde, der ikke fik lov til at vælge sit eget tøj, køre bil eller hæve penge i en hæveautomat.
Det begyndte ellers som en drøm, da Fiona mødte Sylvan i 1995. Dengang var hun blot 16 år, og han slog fuldstændig benene væk under hende. Han kom med blomster til hende, overdyngede hende med gaver og breve. Han skrev digte og erobrede hendes hjerte med søde ord. Hun flyttede ind hos ham efter blot nogle uger, og inden længe var parret blevet forlovet og ventede et barn. Fremtiden tegnede lys med andre ord lys for parret.
Men efter nogen tid gik det op for Fiona, at han havde holdt noget skjult for hende. Hun opdagede, at Sylvan havde med stoffer at gøre. Det var kun begyndelsen, for hendes udkårne forandrede sig, og afslørede en mørk side. Drømmemanden forvandlede sig til et monster.
Han begyndte med at kalde hende for nedværdigende ting, og begyndte at slå hende, og det eskalerede hurtigt til, at han brugte forskellige våben mod hende, fortæller hun. Ildragere, baseballbat og hundekæder.
Han begyndte at afskære hende fra hendes venner og familie. Fiona fortæller, hvordan parret igennem det 18 år lange forhold boede forskellige isolerede steder, og at hun hverken gik ud eller talte med nogen. Han tillod heller ikke, at hun nogensinde lærte at køre bil.
Hun forklarer en del af sin egen reaktion med, at hun var 16 år, og at det var hendes første rigtige forhold. Det var nyt, og hun vidste ikke, at deres forhold ikke var som andre forhold; at det ikke var normalt.
Fiona husker, at der kunne opstå skænderier over ingenting, såsom manglende rengøring eller at hans æg ikke var tilberedt rigtigt. Det førte til voldelige episoder. Efter hver episode angrede han imidlertid, husker hun, og fortæller om, hvordan Sylvan kom med blomster og løfter om, at det ville gentage sig. Men han holdt aldrig sit løfte.
»Jeg forsøgte at beskytte mine børn, og jeg troede, at hvis han gjorde de ting mod mig, så ville han skåne dem. Jeg var blind over for den følelsesmæssige skade, som det havde på dem,« fortæller Fiona.
Hun levede et liv, hvor hun konstant gik rundt på æggeskaller af frygt for at gøre ham vred. Hver dag handlede om at overleve uden at få tæsk, lige fra hun vågnede til hun gik i seng. Sådan levede hun i 18 år.
Fiona begyndte dog, at spekulere på, hvordan hun kunne slippe ud af mareridtet.
Henover årene var hun flere gange i kontakt med det offentlige - heriblandt jordemødre - men det var først i 2012 - året hvor hendes mand blev anholdt, at familien blev en sag hos de sociale myndigheder.
»Nogen kunne have hjulpet mig undervejs, men jeg kan ikke bebrejde dem (folk i det offentlige, red.) særlig meget, for de kunne ikke gøre noget, uden at jeg selv stod frem.«
Hun fortæller, at hun for at undgå mistanke, kun sjældent tog på hospitalet for at få behandlet sine skader. Første gang, at han brækkede hendes arm med et baseball-bat, opgav hun endda falsk navn og adresse.
Vendepunktet kom, da han pludselig truede med at skade børnene en dag.
»I mit hoved var jeg blevet hos ham for at beskytte dem, men jeg begyndte at se, hvordan det som børnene var vidne til, påvirkede dem, og det vil plage mig med skyld for evigt.«
På et tidspunkt i 2012 - efter 18 år i et levende helvede - gik hun til politiet, der efterfølgende anholdte manden.
46-årige Sylvan fik ni års fængsel, men tilbage sidder Fiona, der kæmper med posttraumastisk stress og frustrationen over at have mistet 'de bedste år af sit liv', som hun beskriver det:
»Men jeg er nødt til at se lyst på tingene og lægge fortiden bag mig. Jeg er taknemlig over, at jeg nu har en fremtid, frihed og tryghed, noget som jeg aldrig har haft før.«
Fiona holder nu foredrag for politi, sociale myndigheder og ofre for vold i håb om at sikre, at andre ikke bliver udsat for det, som hun var igennem.
