Da private oplysninger om og nøgenbilleder af stjerner som Jennifer Lawrence, Ariana Grande, Kate Upton og Rihanna forrige sensommer begyndte at florere på nettet, vidste man ikke helt, hvad man skulle kalde det. Var det en lækage? Var det en skandale? Nu har man fået rettens ord for det. Det var en forbrydelse.

Onsdag tilstod en 36-årig amerikansk mand i retten, at det var ham, der havde skaffet sig ulovlig adgang til de slibrige billeder af de store stjerner, som fortrinsvist var kvinder.

I en længere periode havde han haft adgang til deres iCloud- og Google-konti, uden at de vidste noget om det.

British model Kelly Brook arrives for the screening of "Killing

Til at begynde med troede man, at der måske kunne have været et hul i iCloud, som hackere kunne være trængt ind igennem. Det afviste Apple, der står bag den online lagerplads.

I stedet mente Apple, at gerningsmanden eller gerningsmændene kunne have benyttet sig af et såkaldt 'phishing-angreb'.

Og onsdag indrømmede den 36-årige mand, at det var lige præcis, hvad han havde gjort.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: ADREES LATIF
Vis mere

Udgav sig for at være Google og Apple

Han havde snydt sig til kendissernes logindetaljer hos iCloud og Google i en periode fra 2012 til 2014 ved at sende dem mails, der lignede, at de var sendt fra enten Google eller Apple. I de mails bad han dem om deres kodeord og brugernavne.

En lang række af de kendte faldt for tricket og gav på den måde manden afgang til mindst 50 iCloud-konti og 72 Gmail-konti, skriver New York Post.

Via de konti fik han adgang til en lang række billeder - blandt andet billeder af meget privat karakter hos flere af de kendte.

En af de største stjerner, der pludselig kunne se nøgenbilleder af sig selv på nettet, var skuespilleren Jennifer Lawrence. Mere end 60 billeder af privat karakter menes at være blevet stjålet fra hendes konto.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sangerinden Rihanna.
Sangerinden Rihanna. Foto: ANDREW COWIE
Vis mere

'Det er en seksualforbrydelse'

Flere kaldte dengang sagen en 'nøgenskandale', og andre lagde op til, at det delvist var stjernernes egen skyld. For de kunne jo bare have ladet være med at tage nøgenbilleder af dem selv, lød det.

Det fik Jennifer Lawrence til at rase.

»Det er ikke en skandale. Det er en seksualforbrydelse. Det er en seksuel krænkelse. Det er modbydeligt,« sagde hun i et interview med Vanity Fair i november 2014.

»Bare fordi jeg er offentligt kendt, bare fordi jeg er en skuespiller, betyder det ikke, at jeg selv har bedt om det her. Det er ikke ensbetydende med, at det naturligt følger med. Det er min krop, og det burde være mit valg. Det faktum, at det ikke var mit valg, er fuldstændig modbydeligt. Jeg kan ikke forstå, at vi lever i den slags verden,« tilføjede hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sangerinde Ariana Grande.
Sangerinde Ariana Grande. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Den 36-årige mand nægter dog selv at have lagt billederne videre ud på nettet. Det vides derfor ikke endnu, hvordan billederne og videoerne endte med at ryge ud på nettet i sensommeren 2014.

Manden kan se frem til 18 måneder i fængsel for forbrydelsen. Den endelige dom falder senere.