Gunnar Garfors må siges at være en ægte globetrotter.

Hvad der startede som en udfordring, endte som en verdensrekord. Som den yngste nogensinde har nordmanden Gunnar Garfors besøgt alle verdens 198 lande, inden han blev 37 år. Mens han har haft et fuldtidsarbejde.

Gunnar Garfors fra Norge har besøgt alle verdens 198 lande. Her er han i Norge, som er på listen over de tolv lande, som han mener, enhver bør rejse til. 
Gunnar Garfors fra Norge har besøgt alle verdens 198 lande. Her er han i Norge, som er på listen over de tolv lande, som han mener, enhver bør rejse til. 
Vis mere

Nordmanden, der i dag er 40 år, har brugt al sin fritid på at rejse. Alle weekender og alle ferier har han brugt i et nyt land. Udover at have besøgt alle verdens lande, har han slået flere verdensrekorder. Blandt andet ved at besøge fem lande på fem forskellige kontinenter på bare én dag. Men han har også rejst rundt i 19 amerikanske stater. Også på én dag.

Der har ikke været grænser for, hvor Gunnar Garfors har rejst hen. I weekender kunne han finde på at rejse helt til Seoul, New York eller Sydney. På ture som disse har han altså brugt mere tid i flyet end på selve destinationen.

Men når man har besøgt alle verdens 198 lande, kan det være svært at vælge, hvilket land der er favorit. Derfor har han udvalgt tolv lande, som han synes, alle bør rejse forbi på et tidspunkt i deres liv, skriver Business Insider.

Gunnar Garfors i Kirgisistan.
Gunnar Garfors i Kirgisistan.
Vis mere

Rumænien

Besøg Transsylvanien, der især er kendt for sine slotte, bjerge og selvfølgelig Dracula. Derudover er festerne gode i Bucharest, og rumænerne ved, hvordan man laver god øl.

Madagaskar

Oplev kystlinjen, lemurerne og baobabtræerne. Og maden er i verdensklasse, mens prisen er i bund. Du vil tro, at de har glemt det meste af det, du bestilte, fordi det er så billigt.

Island

Medbring dit badetøj og slå dig ned i de 40 graders varme naturlige kilder, mens dit hår fryser til og dækkes af sne. Det er uvirkeligt.

Vietnam

Lad dig ikke stresse af trafik, skubben og travlhed. Slå dig ned, bestil en drink, slap af og kig. Og glem ikke at lægge vejen forbi Mekong Deltaet og det flydende marked.

Kirgisistan

Betagende natur, farverige markeder og et meget venligt folkefærd. Medmindre de tror, du er en amerikansk pilot, der er tilbøjelig til at løbe væk med en af deres smukke piger. Medbring et glas til vodka i verdensklasse.

Kiribati

Det er et paradis. Der er ikke meget luksus, men fantastiske fiskeretter og den gæstfrie lokalbefolkning vil være det værd. Du vil opleve, at du er væk fra civilisationen, så brug lidt tid her, da der sjældent er mere end to til tre fly om ugen.

New Zealand

Nyd de hvide, sorte og gyldne strande, enhver form for vandsport og aktiviteter, du slet ikke vidste eksisterede.

Nicaragua

Et meget forskelligartet land mellem Costa Rica og Honduras. Her vil du få mulighed for at surfe, dykke og opleve storslået natur.

Sierra Leone

Dette paradis er nok ikke på de flestes ’bucket list’, men det burde det være, hvis du er villig til at udfordre din tryghedszone. Forvent fantastiske strande, idylliske landsbyer og en smilende befolkning. Forvent ikke infrastruktur.

Den Dominikanske Republik

En af de mindst kendte caribiske øer fortjener at blive set af flere. Oplev vulkaner, en kogende sø, flotte strande og regnskov.

Uruguay

Et af de mindre lande i Sydamerika, der ligger mellem Argentina og Brasilien. Uruguay er stadig uopdaget. Her er roligt, afslappet og en spændende befolkning.

Norge

Selvom Gunnar Garfors selv er fra Norge, er det også på listen over lande, enhver bør besøge. Især vestkysten, der byder på slående landskab. De vilde bjerge, uforglemmelige vandfald, gletsjere, små landsbyer og midnatssolen vil efterlade dig målløs. Og så er der også muligheden for at se nordlys. Tag afsted eller fortryd for evigt, lyder det fra Gunnar Garfors.

Kiribati består af 33 atoller og øer, der kun er få meter over havets overflade spredt ud over et stort areal. Ifølge Gunnar Garfors er Kiribati et paradis. Det er ikke luksuriøst, men landet byder på lækre fiskeretter og en gæstfri lokalbefolkning.
Kiribati består af 33 atoller og øer, der kun er få meter over havets overflade spredt ud over et stort areal. Ifølge Gunnar Garfors er Kiribati et paradis. Det er ikke luksuriøst, men landet byder på lækre fiskeretter og en gæstfri lokalbefolkning. Foto: DAVID GRAY
Vis mere

Gunnar Garfors har netop udgivet bogen '198: How I Ran Out of Countries', hvor han skriver om de oplevelser, han har haft på sine mange rejser.