Gravid svensk base-jumper hoppede i døden

Ville hoppe en sidste gang - så gik det galt

Den 37-årige adrenalin-junkie Wioletta Roslan fra Sverige har hoppet ud fra klippeafsatser og lignende med faldskærm på ryggen, siden hun var 19 år gammel. Men efter hun for fire måneder siden blev gravid, besluttede hun sig for at det skulle være slut.

Men i søndags besluttede hende og kæresten alligevel at tage et sidste spring ud fra hendes yndlings udspringssted ved Via Ferrata i Schweiz. Men faldskærmen foldede sig ulykkeligvis ikke ud, og den svenske kvinde døde omgående, da hun i høj fart ramte jorden. Det skriver engelske The Sun, der har talt med kvindens mor. 

- Jeg tiggede hende om, at lade være med, da hun sagde, at hun ville hoppe en sidste gang, mens hun var gravid. Han (kæresten, red.)sagde, at hun forgæves havde kæmpet for at få faldskærmen til at folde sig ud. Til sidst indså hun, at det ikke ville lykkedes, og han sagde, hun blot havde spredt sine arme og ventet på slaget, siger kvindens mor Halina Zaniewska-Pettersson til avisen og fortsætter:

- Jeg er fuldstændig ødelagt og chokeret. Jeg prøvede så tit, at tale hende fra at hoppe, men hun ville ikke lytte, og nu er det for sent. Det eneste jeg har tilbage nu er minderne om min datter, der i den grad levede sit liv. Hun var fuld af liv og var en vidunderlig pige, men hun kunne ikke forestille sig et liv uden base jumping.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.