Græske partier forhandler regering
Tre
Tre
GRÆKENLAND: Tirsdag mødes repræsentanter fra de græske partier Nyt Demokrati, Pasok og Demokratisk Venstre med henblik på at danne regering. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi er på vej til et møde i dag (tirsdag, red.) for at diskutere programmet og de mulige ansigter i en ny regering, siger en unavngiven embedsmand fra et af de tre partier til Reuters.
De tre partier gik til valg på, at Grækenland fortsat skal være medlem af euroen. Det konservative Nyt Demokrati blev med knap 30 procent af stemmerne det største parti ved søndagens valg og fik dermed ekstra 50 mandater i parlamentet.
Det venstreorienterede parti Syriza, der ikke mener, at grækerne skal leve op til de økonomiske aftaler, man har indgået med EU, blev næststørst med knap 27 procent af stemmerne.
BNB