Athen stod i flammer mens politikerne diskuterede

Græsk parlament har stemt ja til krisepakke

GREECE-FINANCE-ECONOMY-PUBLIC-DEBT-DEMO

Mens politikerene debatterede den nu vedtagen krisepakke i det græske parlament demonstrerede titusinder af utilfredse grækere i Athens gader. Adskillige blev såret under urolighederne og flere bygninger sat i brand. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI) Se stort billede

Det græske parlament har sagt ja til en omfattende spareplan, der skal sikre landet mod at gå bankerot.

Mens Athens gader stod i brand og genlød af råb fra utilfredse demonstranter, stemte et flertal af medlemmerne i det græske parlament ja til den sparepakke, der skal give Grækenland adgang til økonomiske lån fra omverdenen.

Grækerne skal skære dybt i blandt andet mindsteløn og offentlige udgifter, til gengæld får de et kæmpe lån på 130 milliarder euro - svarende til omkring 966 milliarder kroner.   

SE BILLEDERNE: Athen står i flammer

Forud for afstemningen advarede landets premierminister, Lucas Papademos, kraftigt medlemmerne af parlamentet mod at stemme nej til aftalen - det vil betyde, at Grækenland går fallit, lod han forstå.

- Et nej vil lede til en katastrofal situation, isolation og exit fra euroen, sagde han ildevarslende.

Græsk partileder: Stem ja eller skrid

Demonstranterne i Athens gader er utilfredse med aftalen, som vil skære tusindvis af arbejdspladser i den offentlige sektor inden 2015, mens minimumslønnen skal sættes ned med 22 procent.

Ifølge politiet, der har 3.500 betjente på gaden til kampene mod demonstranter, er mindst 54 sårede demonstranter blevet kørt på hospitalet, og mere end 50 er blevet behandlet på stedet for vejrtrækningsproblemer på grund af tåregas.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev 34 bygninger sat i brand under urolighederne i Athen. Flere caféer og historiske biografer blev flammernes bytte. Der meldes også om plyndringer i butikker.

Demonstrationerne spredte sig også til Thessaloniki i det nordlige Grækenland, flere byer i den centrale del af landet og til turistøerne Corfu og Kreta

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: