Den græske økonomi gled endnu et stykke mod afgrunden, da fristen for at tilbagebetale et IMF-lån udløb ved midnat. Mange grækere foretrækker hårde tider inden for EU i stedet for en uvis fremtid udenfor.
ATHEN: Det er nu, at grækerne skal vælge Europa frem for en uvis fremtid uden for EU. Det var budskabet sent tirsdag aften, hvor mange trodsede en silende regn i Athen og mødte frem på »Syntagma-pladsen« foran parlamentet.
»Jeg har mine børn med, én er født i Italien, en anden er født i Storbritannien. Vi er en del af Europa, og det er uacceptabelt for mine børns fremtid, at nogle fanatikere rent faktisk er ved at ødelægge landet. Jeg ved ikke hvordan, men vi må stoppe dem,« siger Nikos Tetradis, der er professor i kvantefysik, og som fortæller, at han har arbejdet ved universiteter rundt om i Europa.
»Men jeg valgte at tage tilbage for 15 år siden for at være med til at bygge noget op her, og nu ved jeg ikke, hvor det vil ende. Vi kunne blive som Somalia, eller Syrien eller Egypten. De, der nu er spidsen for landet, har ingen erfaring og ingen viden om, hvordan det foregår i Europa. De har prøvet at presse EU, og det kan man sige er legitimt nok, men nu har de kastet sig ud i slagsmål med EU og USA. Så tror de, at vi kan få hjælp fra Kina og Rusland.«
Den græske krise blev forværret tirsdag ved midnatstid, da fristen for tilbagebetaling af et lån på 1,6 milliarder euro udløb. Dermed blev Grækenland den første »udviklede økonomi«, der misligholder et IMF-lån. Tidligere har Zimbabwe, Sudan og Cuba gjort det. Samtidig betyder en manglende ny aftale med de øvrige euro-lande, at en økonomisk hjælpepakke blev lukket i nat. Det vil sige, at de sidste milliarder i »pakken« i form af lån og hjælp til finansiering af de græske banker ikke vil blive udbetalt.
Tsipras og finansminister Yanis Varoufakis forsøgte de sidste timer op til tidsfristen at bede EU om at iværksætte en helt ny stor hjælpepakke. Det øgede kun forvirringen i EU over den græske regerings intentioner, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, afviste at forhandle om nye forslag inden den græske folkeafstemning søndag.
Mange i og uden for Grækenland er forvirrede over den folkeafstemning som premierminister Alexis Tsipras har bebudet. Vælgerne skal tage stilling til et kompliceret spørgsmål om en økonomisk hjælpepakke fra EU, der er forbundet med krav om økonomiske reformer. Den tekst, som grækerne skal tage stilling til, er fyldt med tekniske detaljer og med kun en uge fyldt med økonomisk kaos til at sætte sig ind i spørgsmålet.
Grækerne på pladsen foran parlamentet var imidlertid ikke i tvivl om, at afstemningen gælder landets fortsatte placering i Europa. Mange havde både EU-flaget og det blå-hvide græske flag i hænderne, mens de i forskellige udformninger bar »nai«-budskabet, med en appel om et ja ved folkeafstemningen.
»Det vigtigste er, at vi forbliver i EU. Jeg tror på ånden i et forenet Europa. At miste euroen vil være en økonomisk katastrofe for Grækenland. Vi har det ikke godt, men situationen kan blive meget værre, og jeg er bange for, at folk vil begynde at slås indbyrdes,« siger 27-årige Xenia Tsitour.
Hun mener, at de græske politikere burde danne en samlingsregering i den alvorlige situation og så både arbejde for en aftale med euro-landene og afhjælpe problemerne i Grækenland.
»Det er rigtigt, at de rige er blevet rigere de senere år, og de fattige er blevet fattigere. Nu har vi så fået en ny regering, hvor middelklassen og små virksomheder lider. Mange mennesker lider. Det må vi gøre noget ved. Vi må holde sammen,« siger hun.
Få hundrede meter fra Syntagma-pladsen er en venstreorienteret demonstration på vej ned ad en boulevard med bannere og anarkistflag. De to demonstrationer bliver holdt helt adskilt af blå politibusser og sikkerhedsstyrker i militært udstyr, der har blokeret gaderne. Da sikkerhedsstyrker dukker op iført hvide hjelme på trappen op til parlamentet lyder der råb og en voldsom pibekoncert fra EU-demonstrationen. Tidligere var sikkerhedsstyrker ofte i voldelige konfrontationer med venstreorienterede demonstrationer. Men i den fragmenterede situation i øjeblikket er alle utrygge ved alle, og ingen er helt sikre på, hvem de kan støtte sig til.
»Europa må have tålmodighed med os. Det er ikke godt for nogen, hvis det hele falder fra hinanden,« siger professor Tetradis.
»Vores regering har solgt falske forhåbninger til desperate mennesker, der så har stemt på dem. Nu kan de ikke opfylde deres løfter. Europæerne må finde en måde at støtte os på og have tålmodighed. Jeg ved ikke hvordan, men det er nødvendigt.«
