Det græske parlament har godkendt et stramt budget for næste år og håber dermed, at landet kan få international økonomisk støtte og undgå statsbankerot.
GRÆKENLAND: Et komfortabelt flertal blandt det græske parlaments 300 medlemmer har ved en afstemning sent søndag aften godkendt finansloven for 2013. Det skriver Reuters.
Aftalen indeholder de gigantiske sparekrav, som er en forudsætning for, at de internationale långivere, EU og Den Internationale Valutafond (IMF), vil frigive de 234 milliarder kroner, som er sidste del af den hjælpepakke, der skal forhindre, at Grækenland går statsbankerot.
Premierminister Antonis Samaras siger, at han nu forventer, at midlerne er forestående, selvom der ikke forventes en endelig afgørelse blandt eurozonens finansministre, der mandag mødes i Bruxelles.
Med henvisning til finansloven for 2013 og de øvrige sparekrav - heriblandt yderligere nedskæringer, skattestigninger og arbejdsmarkedsreformer - som trods store demonstrationer blev vedtaget i onsdags, fortalte Samaras parlamentet forud for afstemningen, at »Grækenland er ved at nå et vendepunkt«.
- De ofre, der indgår i denne lov og i det her budget, vi stemmer om i dag, bliver de sidste, lovede han ifølge Reuters.
- Vi vil starte med at udbedre de uretfærdigheder, de omfatter, når vi kommer ud af underskuddet... Men de reformer, vi allerede har gennemført, bliver permanente og vil sætte skub i økonomien.
Den græske premierministers kritikere er skeptiske, men efter flere års stigende vrede blandt befolkningen, er der tegn på, at grækerne ikke længere orker at kæmpe imod.
Før søndagens afstemning havde landets fagforeninger opfordret til protest, men selvom tusindvis af grækere mødte op foran parlamentet, var antallet kun en brøkdel af de 100.000 mennesker, der onsdag var samlet foran parlamentsbygningen i Athen.
Mange af Grækenlands 10 millioner indbyggere er stærkt fortvivlede efter fem år med økonomisk nedgang, og de frygter, at et forsøg på at mindske underskuddet blot vil forværre krisen.
Antallet af arbejdsløse grækere er mere end tredoblet, siden landets nedtur tog sin begyndelse i 2008, og arbejdsløsheden ligger nu på knap 25 procent.
- Alle disse foranstaltninger sætter os 50 år tilbage, sagde 75-årige Thymios Marvitsas under søndagens protest.
- Der er skåret i vores pensioner og lønninger. Mit liv bliver sværere og sværere.
Argumenter om det fornuftige i at skære i udgifterne har også delt de etablerede politiske partier i Grækenland. Eksempelvis undlod det venstreorienterede parti Demokratiske Venstre at stemme om de nye sparekrav ved onsdagens afstemning.
Budgetnedskæringer har været en betingelse fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF), for at de senere på måneden vil frigive et lån på mere end 30 milliarder euro til det hårdt trængte land.
De største reduktioner næste år bliver pensionsnedskæringer på op mod 15 procent og lønnedskæringer på 1,2 milliarder euro svarende til knap ni milliarder kroner.
BNB/Reuters
