Google kan påvirke USA's forhold til Kina

Konflikten mellem webgiganten Google og Kina kan få økonomisk betydning for USA. Kinesiske netspioner udnyttede svaghed i internet Explorer til at hacke Gmail.

Googles beslutning om ikke længere at censurere søgeresultater på den kinesiske version af deres søgemaskine kan få betydning for USA's forhold til Kina.

- I mine øjne har de principper, som Google forsøger at opretholde, ikke bare har stor moralsk eller ophavsretsmæssig betydning, men også stor økonomisk betydning, siger Lawrence Summers, økonomisk toprådgiver i Det Hvide Hus, til nyhedsbureauet Reuters.

Googles beslutning om at stoppe censuren kom efter, at man offentliggjorde, at kinesiske netspioner i december hackede e-mailkonti, der tilhører kinesiske menneskerettighedsaktivister. De forskellige konti bliver drevet af Google under deres Gmail-service.

Netspionerne forsøgte også at hackede sig ind hos 20 til 30 andre selskaber.

- Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken effekt det får (for USA's økonomi), siger Summers, der mener, at informationsfrihed bliver stadigt vigtigere i Kina, da landets økonomi bliver stadig mere vidensdrevet.

Microsoft sagde torsdag, at en svaghed i internet Explorer 6 blev udnyttet af de kinesiske netspioner til at hacke sig ind hos Google.

- Internet Explorer var en af de smittebærere, der blev brugt i et målrettet og sofistikeret angreb mod Google og andre selskaber, siger Mike Reavey, leder af Microsoft Security Response Center, til nyhedsbureauet AFP.

- Microsoft samarbejder med Google, andre partnere i industrien og myndighederne for at aktivt at efterforske dette problem, siger Reavey.

Ifølge Microsoft kan hackere ikke udnytte svagheden i Explorer, hvis sikkerhedsniveauet er indstillet "højt".

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: