Grækenlands kommende leder Alexis Tsipras lød nærmest som om, at han havde besejret EU ved valgurnerne. Men det er en højst uforudsigelige kamp, der fortsat venter efter venstrefløjspartiet Syrizas overvældende sejr ved søndagens valg over de gamle miskrediterede, græske partier. Det skriver Berlingske.

»Grækenland vil gå videre med et håb og række ud efter Europa, og Europa vil forandre sig,« sagde Tsipras til sine jublende tilhængere sent søndag aften foran Athens Universitet ifølge New York Times.

»Dommen er tydelig: Vi vil afslutte den ondskabsfulde cirkel med spareplaner og nedskæringer.«

Midt om natten efter det historiske valgresultat forlød det, at den 40-årige partileder vil blive sværget ind som premierminister allerede mandag formiddag. Med omkring 36 procent af stemmerne er der ikke nogen tvivl om, at grækerne ønsker helt nye kræfter ind i landets regering.

Det tidligere regeringsparti i form af det borgerlige Nyt Demokrati måtte som næststørste parti nøjes med omkring 28 procent af stemmerne. Med 50 bonusmandater som største parti i det 300 pladser store parlament kommer Syriza endda snublende tæt på et absolut flertal.

I nat inden eventuel fintælling og officielt resultat lå det til, at Syriza behøver nogle få ekstra mandater, som partiet vil kunne finde blandt uafhængige kandidater.

»Grækenland skriver et nyt kapitel. Landet vil komme ud af fem år med ydmygelser og lidelser. Vi vil sammensætte en regering, der kan gennemføre vores sociale program og forhandle med Europa,« citerede Financial Times Tsipras for at sige.

Hvad EU vil, ved ingen. Tysklands regering har ikke lagt op til forhandling om og især ikke den krævede nedskrivning af den enorme græske gæld på mere end 300 milliarder euro, heraf skylder landet 240 milliarder euro til andre EU-medlemslande, den europæiske centralbank og IMF.

Det er den såkaldte »trojka«, der gennem mere end fem års krav om nedskæringer og besparelser er blevet forhadt i den græske befolkning.

Den hører nu »fortiden til«, erklærede Tsipras.

Der er lagt op til en styrkeprøve med mange ubekendte faktorer. Den tyske kansler Angela Merkel har på forhånd signaleret, at EU nu har iværksat mekanismer, der gør unionen i stand til at håndtere, hvis Grækenland må forlade euroen.

Flere iagttagere har dog op til valget peget på, at »prisen« kan blive en alvorlig europæiske krise trods de tyske forsikringer, hvis grækerne dropper ud af euroen og måske i forlængelse af det også af EU.

Ordet »kollisionskurs« dukkede op flere steder som en umiddelbar kommentar til valget om konsekvenserne for EU og Grækenland.

Tsipras lovede søndag aften, som han gjorde det i valgkampen, at der vil ske lettelser for den græske befolkning, og at spareplaner og nedskæringer ikke længere vil være det eneste svar på krisen for grækerne.

Som største långiver har Merkel naturligvis et stærkt kort, men andre kriseramte lande som Portugal, Spanien og Irland har også kritiseret EUs ubønhørlige sparekrav, og i trængte EU-kernelande som Frankrig og Italien vil man nøje følge udviklingen i Grækenland.

Dertil kommer, at flere internationale økonomiske eksperter i stigende grad kritiserer dele af den tysk ledede tilgang til krisen, og at den europæiske centralbank netop har valgt at afvige fra linjen ved at pumpe milliarder af euro ud for at få væksten i gang.

Usikkerheden ved det græske valg gælder også i særdeleshed, at ingen er helt sikre på, hvad Syriza egentlig vil kræve og vil stå for nu, når valgsejren er i hus. Tsipras har i valgkampens sidste fase blødt en smule op på sin ellers stærkt konfrontatoriske erklæringer rettet mod EU.

Han har sagt, at han ønsker, at landet forbliver i euroen. Omvendt vil der være en stor forventning blandt mange grækere om, at han og Syriza virkelig vil stå for »noget ny« og vil gennemføre sociale reformer, der også vil genskabe nogle af de mange tusinder forsvundne arbejdspladser.

For Grækenland er de benhårde kendsgerninger imidlertid, at landet ingen chance har for at håndtere betalingerne for landets gæld uden EUs økonomiske hjælp. I så fald har nogen advaret mod en »betalingsstandsning« i lighed med den, som Argentina oplevede ved årtusindeskiftet.

Det står heller ikke klart, hvordan partiet vil reagere på valgsejren og hvilke politikere, der vil markere sig. Syriza er lidt ligesom Enhedslisten en sammenslutning af mange forskellige partier, hvor flere som marxister og trotskister kommer fra den yderste venstrefløj.

Syriza blev først dannet i 2004, og frem til to på hinanden følgende valg i 2012 fik partiet mellem tre og fem procentpoint ved valgene.

Nu har de græske vælgere trukket partiet helt ud af anonymiteten og gjort det til en mulig bannerfører for protestpartier i Europa. Det spanske Podemos-parti har det seneste uge været en meget synlig støtte til Syriza, og Podemos-lederen, Pablo Iglesias, var gæst ved Tsipras afsluttende valgmøde.

»Forandring i Grækenland bliver kaldt Syriza, forandring i Spanien bliver kaldt Podemos,« erklærede Iglesias.

Det udsagn kan komme til at stå sin prøve ved et forventet spansk parlamentsvalg i december. Til den tid ved både grækerne - og spanierne - sandsynligvis, om de græske vælgere søndag aften virkelig valgte håbet, eller om det var et desperat spring ud i endnu større håbløshed.