Gigantisk tyveri: 40 millioner kreditkort hacket

Med bare fire dage til jul oplever USAs næststørste butikskæde Target og deres kunder det værst tænkelige økonomiske mareridt.

Ukendte hackere har stjålet samtlige informationer fra over 40 millioner kreditkort.

Det er det næststørste tyveri af sin art i USAs historie.

Det menes, at hackerne har installeret deres computer-virus imellem kortmaskinen og butikkens gigantiske computersystem.

Og hvis de værste anelser går i opfyldelse, så kan tyvene nu frit hæve penge på kundernes konti.

Både FBI og Target selv arbejder på højtryk for at afsløre bagmændene.