Det skal være en særlig, usædvanlig og helt perfekt dag, når løftet om at elske og ære i modgang og medgang, skal gives. Et par fra Miami havde i den grad lagt hovederne i blød. Tirsdag blev gift under vandets overflade ud for kysten ved Key Largo i Florida, USA.

Kimberly Triolet og Jorge Rodriguez havde nøje udvalgt dagen og stedet for vielsen. Det var nemlig præcis 50 år siden den ikoniske statue Christ of the Deep blev nedsænket på havets bund.

Iført dykkerdragt og med et vandtæt dokument med parrets løfter i hånden, forestod en embedsmand vielsen af parret.

Hverken bruden eller gommen lod sig begrænse af de våde omgivelser - de var klædt i brudekjole og suit, som havde de stået foran alteret i kirken.

Hele ceremonien blev filmet med et undervandskamera, så venner og familie også kunne være med uden at hoppe i baljen.