binnes
Seif El Din Mustafa (tv) sammen med Ben Innes (th).
passagerer flygter
Passagerer fra det kaprede EgyptAir-fly løber på landindsbanen i Larnaca lufthavn efter at havde været gidsler inde i flyet siden tirsdag morgen. Foto: GEORGE MICHAEL
 

En passager fra det EgyptAir-fly, der blev kapret tirsdag og måtte nødlande i Cypern, gjorde noget, som langt de færreste i en gidselsituation nok ville have gjort: Han fik taget et billede med manden, som stod for flykapringen.

Manden med det fjogede grin på billedet er briten Ben Innes, og han var eftersigende en af de sidste til at forlade flyet, efter det nødlandede i Cyperns Larnaca lufthavn.

Imens han ventede på tilladelse af sin gidseltager til at forlade flyet, nåede han at få et billede med dagens helt store 'berømthed', flykapreren Seif El Din Mustafa, skriver Sky News.

hijack flymand

Til daglig lever Ben Innes af at kontrollere og sikre det, han selv kalder 'meget risikable arbejdspladser' rundt omkring i Storbritannien. Om dét er årsagen til, den unge brite i 20'erne ikke lod sig skræmme af manden iført et falsk bombebælte vides ikke, men at dømme fra fotografiet, fandt den unge mand snarere situationen komisk end uhyggelig.

Tirsdagens gidseldrama i flere kilometers højde, da den 59-årige mand Seif El Din Mustafa kaprede et EgyptAir-fly med kurs mod Kairo og omdirigerede det til Larnaca lufthavn i Cypern.

Dagen igennem har der været spekuleret i gerningsmandens motiv, og det er kommet frem, at han både har forlangt at se sin eks-kone, som bor på Cypern, ligesom han har bedt om at tale med EU-repræsentanter og komme til andre lufthavne. Han har også bedt om at få løsladt kvindelige fanger i Egypten, skriver The Guardian.

Passagerer fra det kaprede EgyptAir-fly løber på landindsbanen i Larnaca lufthavn efter at havde været gidsler inde i flyet siden tirsdag morgen.
Passagerer fra det kaprede EgyptAir-fly løber på landindsbanen i Larnaca lufthavn efter at havde været gidsler inde i flyet siden tirsdag morgen. Foto: GEORGE MICHAEL

Ifølge BBC beskrev cypriotiske embedsmænd ham som 'ustabil', efter en anholdelse havde fundet sted. Officielle talsmænd fra det egyptiske udenrigsministerium udtalte sig ifølge The Guardian mere direkte:

»Han er ikke en terrorist, han er en idiot,« sagde de tidligere på dagen.

Seif El Din Mustafa (tv) sammen med Ben Innes (th).
Seif El Din Mustafa (tv) sammen med Ben Innes (th).

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook