Han havde en 'stor' rolle i serien.

Den britiske skuespiller Neil Fingleton er lørdag død af et hjertetilfælde. Han blev kun 36 år gammel.

Det skriver Daily Mail.

Han skal have været Storbritanniens højeste mand med sine 231 centimeter, og Neil Fingleton havde da også en stor rolle i HBOs tv-serie Game of Thrones, hvor han spillede 'Mag the Mighty' - kæmpernes leder, der hørte til i landet nord for den store mur, der er kendt fra serien.

I kraft af sin imponerende højde har den afdøde skuespiller tidligere spillet professionelt basketball i både Spanien, Kina, Italien, Grækenland og England. Og det har formentlig også givet skaffet ham rollen som kæmpe i Game of Thrones i 2014.

Med sine 2 meter og 31 centimeter stod den afdøde skuespiller et godt hoved højere end stærkmanden Hafþór Júlíus Björnsson, der spiller rollen som den store og skruppelløse ridder Gregor 'The Mountain' Clegane fra Game of Thrones-serien. Islændingen måler nemlig kun 206 centimeter.