Gæt hvem Obama gav et lift til Sydafrika

Både politiske fjender og venner fik et lift, da Barack og Michelle Obama i går fløj til Johannesborg for at vise Nelson Mandela en sidste ære og medvirke til den forhenværende sydafrikanske præsidents begravelse.

Således var både det forhenværende præsidentpar George W. og Laura Bush samt Hillary Clinton ombord på Air Force One, da præsidentens officielle fly lettede fra Washington D.C.

Tidligere har George Bush og Barack Obama været ihærdige politiske modstandere.

Men på det seneste har de to mænd angiveligt tilbragt mere tid sammen. Og ifølge sikkerhedsekspert ombord på Air Force One, Ben Rhodes gik turen til Sydafrika over al forventning.

Og Hillary Clinton sagde før afgang:

 - Denne tur har alene det formår at hylde en legende, der bør være en inspiration for os alle.

Til Nelson Mandelas begravelse vil over 100 statsledere fra hele verden været samlet. Barack Obamas hær af sikkerhedsfolk ankom allerede i weekenden. Og sikkerheden i hele storbyen er i top.

Bill Clinton og datter Chelsea deltager også i dagens højtidelighed. Men far og datter rejser med et andet fly. Og Bush' far, den forhenværende præsiden George H.W. Bush (89) er angiveligt for syg til at rejse uden for USA.