Frygtløse Felix springer først søndag

Endnu engang driller vejret over New Mexicos ørken, og derfor må vovehalsen Felix Baumgartner udsætte sit spring fra himmelrummet til søndag og dér forsøge sig med verdenshistoriens længste frie fald.

Det oplyser den 43-årige østrigers sponsor, læskedrikvirksomheden Red Bull, på Facebook. I stedet får faldskærmsudspringeren muligheden på søndag, oplyser opslaget.

Felix Baumgartner vil med sit spring fra cirka 37 kilometers højde forsøge at slå adskillige verdensrekorder. Blandt andet vil han slå en 52 år gammel rekord i frit fald, ligesom han beviseligt kan blive det første menneske, der bryder lydmuren uden brug af maskinkraft.

Oprindeligt havde holdet bag Felix Baumgartner planlagt hans spring til mandag, men der satte en koldfront over delstaten New Mexico i USA en stopper for rekordforsøget. Nu må østrigeren altså vente til søndag, før han kan lette i den heliumballon, der skal transportere ham højt op i atmosfæren. Det skriver Red Bull.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her