For første gang i mere end 20 år varslede luftsirener raketangreb mod Tel Aviv i Israel. I værste fald kan Gaza-konflikten udvikle sig til krig, vurderer en ekspert.
ISRAEL: De gennemborende hyl fra luftsirener advarede torsdag beboerne i flere israelske byer om, at de gik en farefuld nat i møde.
Særligt i Tel Aviv fik sirener beboere til at søge mod beskyttelsesrummene, da raketter affyret fra Gaza-striben cirka 60 kilometer længere sydpå havde retning mod millionbyen. Det er første gang siden Golfkrigen i 1991, at Tel Aviv er mål for raketter.
Ifølge den israelske avis Haaretz.com ramte to raketter i »åbne områder« ved Tel Aviv, uden at nogen kom til skade. Israelske sikkerhedskilder oplyste til Reuters, at en anden raket slog ned i Middelhavet.
- For få minutter siden fik luftsirenerne i Tel Aviv beboerne til at flygte i ly. Vi kan bekræfte, at ingen raketter har ramt i området, skrev IDF ifølge b.dk på sin officielle Twitter-profil lidt efter klokken 18 dansk tid.
Tidligere var en raket eksploderet godt 15 kilometer syd for Tel Aviv. I flere byer, herunder Bnei Brak øst for Tel Aviv og den sydligere Be’er Sheva, lød luftsirenerne i aftenmørket.
Torsdagen igennem passerede israelske jagerfly og palæstinensiske raketter hinanden i luftrummet over Gaza-stribens grænser.
Mindst tre israelere og 15 palæstinensere er blevet dræbt, siden Israels militær onsdag indledte offensiven »Operation Pillar of Defense«, som dræbte Hamas’ militære leder, Ahmed al-Jaabari, med et raketangreb mod hans bil. Siden er mindst 274 raketter ifølge IDF blevet affyret fra Gaza, og israelsk luftvåben har angrebet 250 mål i Gaza-striben.
Angrebene har skabt international frygt for en eskalerende konflikt, der reelt kan ende i en krigssituation. Israelerne afviser, at de på nuværende tidspunkt har planer om en invasion, men udelukker samtidig ingen muligheder og har blandt andet indkaldt militære reserver.
David Jano, cand.mag i moderne mellemøststudier med speciale i israelsk politik, forklarer, at ingen israelsk premierminister kan ignorere, at Hamas’ raketter rammer civile mål i større israelske byer.
- Spørgsmålet er, om premierminister Benjamin Netanyahu er villig til indlede en decideret landoffensiv i Gaza. Muligheden er der, siger han til b.dk.
Selv om risikoen for en storstilet konflikt eller reel krigssituation er til stede, er ingen af parterne dog interesseret i, at uroen eskalerer yderligere, vurderer David Jano.
- I Israel kører Netanyahu sin stramme sikkerhedsdoktrin, hvor han de sidste fire år har lovet ro på linjen for befolkningen. Han er ikke interesseret i, at konflikten blusser op nu. Det samme gælder Hamas i Gaza, som gerne vil kunne love ro, fred og fremskridt for palæstinenserne, forklarer han.
- Det værd at bemærke, at der er valg til det israelske parlament 22. januar. Premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak kan altså vinde på at slå resolut ned på Hamas i Gaza, siger David Jano.
- Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at valget er årsagen til, at angrebet kom nu, men det er klart, at når Israels regering træffer beslutningen om at likvidere en Hamas-leder, så tænker de også på valgkampen, konstaterer mellemøsteksperten.
