HVIDERUSLAND: De ukrainske myndigheder melder om 15 dræbte soldater og 12 dræbte civile, mens de prorussiske separatister rapporterer om 13 dræbte de seneste døgn. Samtidig ender fredsmødet i Hviderusland, uden at nogen aftale er blevet underskrevet, skriver BBC.

Repræsentanter fra Ukraine, Rusland og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) mødtes lørdag i Hvideruslands hovedstad Minsk for at genoptage den snak, der skulle have ledt til en fredsplan for det østlige Ukraine, hvor konflikten mellem prorussiske separatister og ukrainske soldater de seneste uger er blevet mere blodig.

Den tidligere ukrainske præsident Leonid Kuchma, der er Kievs repræsentant i Minsk, beskylder ifølge BBC separatisterne for at have forpurret weekendens fredsmøde. Begge parter beskylder hinanden for at have ødelagt den våbenhvile, der blev indgået ved et fredsmøde i september.

BNB