Det franske Senat har godkendt en kontroversiel lov, der skal sætte en stopper for den undtagelsestilstand, som blev indført i landet efter det blodige terrorangreb i november 2015, hvor mere end 130 mennesker mistede livet. Loven bliver kaldt 'overdrevent streng' af menneskerettighedsgrupper, mens en dansk ekspert kalder loven for 'et lille indgreb i folks rettigheder', som dog kan være nødvendigt for at afskaffe undtagelsestilstanden.
Loven indebærer, at det franske politi får yderligere beføjelser, så de - ligesom under undtagelsestilstanden - kan sætte personer i husarrest, ransage folks hjem uden en dommerkendelse og forbyde større folkemængder at mødes udvalgte steder.
Sagt med andre ord, skal loven gøre nogle af beføjelserne, som politiet har i undtagelsestilstanden, permanente, hvis loven som ventet også bliver stemt igennem den franske Nationalforsamling senere på året.
Men den kontroversielle lov kan være en nødvendighed for at få afskaffet undtagelsestilstanden, som har stået på i omkring halvandet år. Det fortæller institutleder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, Jørn Boier, til BT.
»Som udgangspunkt er en undtagelsestilstand, som den de har i Frankrig, altid en indskrænkelse af folks rettigheder. Og man har efterhånden haft undtagelsestilstand i Frankrig rigtig lang tid - faktisk mener jeg, den er blevet forlænget seks gange, siden den blev indført efter angrebene i november 2015. I Frankrig har man gerne villet af med den her undtagelsestilstand i et stykke tid, men man har bare ikke turde, hvis nu der skulle ske noget nyt. Og det er derfor, man nu ser den her lov, som tager dele fra det, politiet kan i undtagelsestilstanden,« forklarer Jørn Boier, der er ekspert i franske forhold.
»De dele af undtagelsestilstanden, som er en del af loven, er, at politiet kan sætte folk i husarrest og ransage deres hjem uden en dommerkendelse. Samtidig kan man også forbyde offentlige forsamlinger. Og ser man på det i et helikopterperspektiv, som menneskerettighedsorganisationerne gør, så er det en indskrænkelse af folks rettigheder, men, som jeg ser det, en lille indskrænkelse,« siger Jørn Boier.
Den franske indenrigsminister, Gerard Collomb, har ifølge Ritzau været ude og forsvare loven med henvisning til, at det er nødvendigt at »bekæmpe den altid tilstedeværende terrortrussel«.
Og det er ifølge Jørn Boier netop det, den nye lov skal bruges til. For selvom den er en mindre indskrænkelse af franskmændenes rettigheder, så skal den almindelige franskmand ikke frygte at blive ramt af de nye beføjelser, som politiet får, hvis loven gennemføres. Det skyldes ifølge Jørn Boier den praksis, som det franske politi har lagt for dagen i forbindelse med undtagelsestilstanden.
»Det franske politi laver eksempelvis ikke så mange ransagninger, da de stort set har ransaget alle de steder, der var nødvendige at ransage. Loven er dermed ikke et problem med mindre, fransk politi laver om på den praksis, de har haft det seneste stykke tid og begynder at ransage i et væk.«
Kan loven ikke blive et problem på længere sigt, hvis Frankrig om 10-20 år får en diktator?
»Jo, det kan den. Men sådan er det med mange af de antiterrorlove, som bliver vedtaget i Europa - også herhjemme i Danmark. Men man skal hovedsageligt se loven som en exitstrategi fra den undtagelsestilstand, man gerne vil af med,« forklarer Jørn Boier, der yderligere fortæller, at man fortsat skal forbi en dommer, inden man kan ende i fængsel i Frankrig - en vigtig detalje, påpeger han.
Loven skal nu igennem det franske underhus i form af Nationalforsamlingen, men det forventer Jørn Boier bliver nemt.
»Senatet var det store spørgsmål, da Macron har vundet Nationalforsamlingen, men endnu ikke Senatet. Og det bør være en form sag at få loven igennem Nationalforsamlingen. Det var alle de gamle politikere i Senatet, man frygtede,« siger han.
