ATHEN: På overfladen ligner den græske hovedstad næsten sig selv. Gaderne i den centrale del af byen summer ikke ligefrem af liv, men folk sidder på cafeerne. Butikkerne er åbne. Der er ikke mange kunder, men hotellerne er fulde af turister, og tirsdag eftermiddag går folk afslappede rundt, mens en del har små indkøbsposer. Athen virker fortsat et stykke fra mareridtsforestillingen om et samfund, der er på nippet til at lukke helt ned. Først på det store lokale marked med kød, grøntsager, fisk, ost, krydderier og nødder kan man for alvor se, at den er ved at være gal, skriver Berlingske.
»I de gode dage var der fuldt af folk her. Nu kan du selv se. Her er flere ansatte end kunder,« siger Alexis, der ejer en af den lange række af slagterboder og kun ønsker at oplyse sit fornavn.
Han har ikke noget godt at sige om de politikere, der »regerede i 40 år, og som burde være stillet for retten,« men han mener, at den nye græske regering med premierminister Alexis Tsipras i spidsen for det venstreorienterede Syriza-parti har spillet fallit ved at udskrive en folkeafstemning og anbefale, at grækerne »højt og tydeligt« siger nej til EUs sparekrav.
»Lad os se, om afstemningen bliver til noget. I øjeblikket ser det ud til at være et klart ja til at fortsætte i euroen, så måske lader Tsipras folkeafstemningen forsvinde igen. Uden euroen vil vi ende som Albanien og Bulgarien i kommunisttiden,« hvæser slagteren ind imellem, at han tager et sug af en cigarstump.
Både i Alexis’ bod og hos naboslagterne er der kun sparsomt med kød, selv om markedet næsten lige er åbnet. Kødstykkerne bliver importeret fra Holland, Spanien og Frankrig, og uden udsigt til kunder med penge er der blevet skåret i forsyningerne.
»Det er bare blevet værre, siden vi fik en regering med den forbandede kommunist. De seneste fem måneder har vi tabt 40 procent af omsætningen, og jeg har de seneste tre måneder haft underskud på mellem 2.900 og 3.200 euro. Nu har folk slet ingen penge.«
Uden for markedet står folk i små køer foran pengeautomaterne. I centrum er det ikke som med weekendens timelange venten for at få flest muligt sparepenge ud og væk fra de skrøbelige banker. En daglig hævegrænse på omkring 500 kroner har nu gjort det svært. En del stopper op, når de tilfældigvis kommer forbi en ledig pengeautomat foran de lukkede banker. De grækere, der har kreditkort, kan fortsat bruge dem i butikkerne, men de kan ikke få kontanter.
»Sådan er det i hvert fald lige nu. Det kan være, at det er anderledes om en time,« siger en mand sarkastisk.
Ingen ved rigtigt, hvad der vil ske de næste dage. Den bebudede folkeafstemning på søndag har bare gjort forvirringen endnu større.
Grækerne er blevet bedt om at sige ja eller nej til en kompliceret sammensat økonomisk hjælpepakke.
Nogle eksperter påpeger, at der måske ikke er noget at stemme om til den tid, fordi EUs tilbud måske ikke er gældende mere, og at EUs hjælpeplan i øvrigt stod til at udløbe tirsdag uden garanti for en ny. Flere regeringschefer fra ledende eurolande har sagt, at grækerne reelt skal tage stilling for eller imod at forblive i euroen.
Den udlægning har Tsipras afvist, men han har ikke givet et klart bud på, hvordan Grækenland skal klare sig dagen efter folkeafstemningen og et eventuelt nej til EUs sparekrav.
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme, og jeg er forvirret. Jeg har ingen problemer med Tsipas. Han har kun været ved magten i fire måneder. Men han har overladt ansvaret til folket, og det synes jeg ikke er i orden,« siger Carolina Kirglou, der er ekspedient i en butik med sommer- og badetøj.
Hun er vred på de tidligere politikere og vred over de hårde sparekrav udefra. Hun vil bare gerne have et bud fra den nuværende regering på, hvad Grækenland skal og kan gøre, hvis landet efter et nej bliver smidt ud af euroen og måske også af EU.
»Jeg er skilt og alene med tre piger, en på ti og tvillinger på ni. Hvad vil der ske med økonomien og vore lønninger? Nu er bankerne lukket, og jeg vil ikke blive betalt. Hvad skal jeg gøre?«
Slagteren Alexis på markedet har sit eget meget radikale bud på, hvad Grækenland har brug for, og det indebærer en tilbagevenden til landets diktatur:
»Vi ville have bedre af at få en skør general til magten bare i to til tre år. En stærk mand, der kunne rette op på den situation, som politikerne har skabt gennem 40 år. Det vil være svært i denne tid. Vi er i 2015 og ikke 1967, men mange ville give mig ret i, at det er ti gange bedre med en general end de politikere, der er her.«
