STORBRITANNIEN: Om bare 15 år kan Jorden blive ramt af en »mini-istid«, der vil medføre frysende kolde vintre.

Det forudser forskere fra University of Northumbria, skriver den britiske avis The Telegraph.

Forskerne har skabt en ny computermodel af solens aktivitet, som giver meget præcise forudsigelser af solens cyklus.

De kloge hoveder peger på, at solens aktivitet vil falde med cirka 60 procent i perioden fra 2030 til 2040.

Det vil føre til en form for »mini-istid«, som verden ikke har set siden perioden 1645 til 1715. Dengang oplevede Europa og Nordamerika usædvanligt kolde vinte, og i England frøs floden Themsen i vinteren 1683-84 til i syv uger.

BNB