Et videnskabeligt mysterium er kommet et skridt nærmere en løsning. Amerikanske forskere har fundet ud af, at elefanter har en ekstra stærk medfødt mekanisme til at bekæmpe kræft.

I årtier har forskere verden over undret sig over, hvorfor elefanter så sjældent bliver ramt og dør af kræft. I henhold til den viden man har haft indtil nu, giver det nemlig ingen mening, at elefanter bliver ramt relativt sjældnere af kræft end f.eks. mennesker eller mus.

Jo større en krop og jo længere en levetid, des flere celledelinger gennemgår kroppen - og jo flere celledelinger, des større bør risikoen være for at få kræft. Kræft opstår nemlig ved mutationer, der kan opstå ved celledelinger.

Og derfor ville det være logisk, hvis større dyr og mennesker, der lever længere end mindre dyr, havde en større risiko for at blive ramt af kræft. Et menneske har f.eks. 10.000 gange så mange celledelinger i løbet af livet som en mus, men alligevel er risikoen for at mus får kræft den samme som for at mennesker får kræft.

Derfor har forskere i årevis spekuleret over, om større pattedyr har udviklet en eller anden kræftbekæmpende mekanisme, skriver New York Times.

Og nu er det lykkedes amerikanske forskere fra University of Utah at løse noget af gåden. Forskerne har nemlig opdaget, at elefanter vitterligt har et stærk medfødt værn mod kræft.

Ifølge kræftforskeren Dr. Joshua D. Schiffman fra University of Utah har man nemlig fundet frem til, at elefanter er ekstraordinært gode til at bekæmpe kræft ved at bruge et protein, der dræber kræftceller.

Resultaterne af forskningen, der bliver offentliggjort i dette nummer af The Journal of the American Medical Association viser ifølge New York Times, at elefanter har en bemærkelsesværdig lav dødsrate af kræft. Ud af 644 elefanter, der er døde i zoologiske haver, er kun fem procent døde af kræft. Til sammenligning dør mellem 11 og 25 procent af menneskeheden af kræft.

Forskerne kom frem til, at det blandt andet skyldes, at elefanter har 20 par af genet p53, som er kendt for at forebygge kræft. Mennesker har til sammenligning kun et genpar af typen p53. Og det er essentielt, da genet indeholder det protein, som kan ødelægge kræftceller. Mennesker, der mangler genet ved fødslen, har mere end 90 gange større risiko for at få kræft end mennesker med genet.

Studiet underbygges desuden af, at et andet amerikansk forskerhold bestående af blandt andre evolutionsbiologen Vincent J. Lynch  fra University of Chicago samtidig er kommet til samme resultat. Lynch fandt de ekstra gener ved at gennemgå DNA fra forskellig slægtninge til elefanter - herunder også de uddøde af slagsen.

Og man fandt, at elefanterne dannede flere p53-gener i takt med, at de blev større.

»Hvad der end sker, så er det specielt for elefantlinjen«, fortæller Dr. Lynch til New York times.

Efter forskerne fik identificeret cellerne lavede man eksperimenter med, hvad der skete i cellerne, når de blev udsat for stråling og dna-ødelæggende stoffer. Og elefantcellerne reagerede på samme måde hver gang. De begik simpelthen selvmord.

»Det var som om, at de (cellerne, red.) sagde: 'Vi er elefanter - vi har mange flere celler at gøre godt med'«, siger Dr. Schiffman til New York Times.

Selv om forskerne nu er kommet et godt skridt videre i forskningen, så er der fortsat et stort arbejde forude i at finde ud af mere om, hvordan elefanterne helt præcist bruger p53-genet til at ødelægge kræftceller - og hvordan man kan benytte denne viden til at bekæmpe kræft hos mennesker.