Nyt forskningsresultat argumenterer for, at babyer fra fødslen har en forståelse for sprog. Men forskere er langt fra enige i den konklusion.
Hvilke lyde foretrækker du? ’akr’ eller ’aker’? ’lbif’ eller ’blif’?
Du foretrækker sandsynligvis de to sidste varianter. De flyder bedre. Konsonanterne er lettere at skille fra hinanden, når de står ved siden af en vokal.
Også to dage gamle babyer kan skelne mellem lyde, der er lette og vanskelige at udtale.
Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk: Nyfødte kan skelne mellem udtalen af lyde
Det tyder et studie af babyers hjerneaktivitet på, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Ens over hele verden
Over hele verden er de let udtalelige lyde de mest udbredte.
At nyfødte reagerer på sproglige lyde i tråd med voksnes præferencer, kunne tyde på, at vi mennesker har helt specifikke medfødte rammer for sprog, mener forskerne, der har testet lydene på de nyfødte børn.
Det er sprogprofessor ved Universitetet i Oslo, Rolf Theil, uenig i.
- Inden for lingvistikken hersker der en ældgammel debat om, hvor meget af sprogstrukturen der er medfødt, siger han.
Læs også på Videnskab.dk: Drengebryster er stadig et mysterium
Har mennesker medfødte sprogegenskaber?
Som oftest findes der forskellige synspunkter og fløje inden for et forskningsområde, og al forskning bør læses med det i mente.
Rolf Theil fremhæver uenigheden om sprogets medfødte grundlag. Det hører med til historien, at han tilhører den modsatte side af diskussionen, end forskerne, der står bag det nye studie.
I undersøgelsen har forskerne undersøgt hjerneaktiviteten hos nyfødte italienske babyer, mens de lod børnene lytte til forskellige ordkombinationen af typen ’lbif’ og ’blif’.
De så, at babyerne, til trods for at de formentlig ikke har haft mulighed for at tilegne sig en præference endnu, skelnede mellem lyde på en måde, som er i tråd med det, voksne foretrækker.
Læs også på Videnskab.dk: 'Dødsstjerner' udrydder fosterplaneter i stjernefabrik
- Vores opdagelser antyder, at der findes forløbere til disse universelle principper i den nyfødtes hjerne, siger forskerne
- Det svarer til, at der findes biologiske lingvistiske begrænsninger for, hvordan vi lærer sprog, skriver de i artiklen i PNAS.
Det er her ved den sidste tungt formulerede sætning, at Rolf Theil blander sig i den faglige debat.
Er sprog medfødt eller et resultat af fysiske og psykiske træk?
Nogle mener, at det, vi har af medfødte sproglige egenskaber, bygger på almene fysiske og psykiske træk ved mennesket.
Det kan for eksempel være placeringen af strubehovedet, hjernens kapacitet og evnen til at kontrollere pusten.
Læs også på Videnskab.dk: Verdens største guldkrystal fundet
Andre mener, at vi mennesker har en detaljeret medfødt evner, som er specielt knyttet til sprog.
Hvis vores mere generelle fysiske og psykiske evner kan forklare, at vi har den type sprog, vi har, betyder det samtidig, at mennesket ikke har nogle særlige medfødte sprogstrukturer. Det er det synspunkt, Rolf Theil selv hælder til.
Læs andre fede nyheder fra forskningens verden på Videnskab.dk:
Video: Derfor vågner du op med ’jern’ på
Var 1864-krigen en meget blodig krig?
Hvilke lyde foretrækker du? ’akr’ eller ’aker’? ’lbif’ eller ’blif’?
Du foretrækker sandsynligvis de to sidste varianter. De flyder bedre. Konsonanterne er lettere at skille fra hinanden, når de står ved siden af en vokal.
Også to dage gamle babyer kan skelne mellem lyde, der er lette og vanskelige at udtale.
Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk: Nyfødte kan skelne mellem udtalen af lyde
Det tyder et studie af babyers hjerneaktivitet på, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Ens over hele verden
Over hele verden er de let udtalelige lyde de mest udbredte.
At nyfødte reagerer på sproglige lyde i tråd med voksnes præferencer, kunne tyde på, at vi mennesker har helt specifikke medfødte rammer for sprog, mener forskerne, der har testet lydene på de nyfødte børn.
Det er sprogprofessor ved Universitetet i Oslo, Rolf Theil, uenig i.
- Inden for lingvistikken hersker der en ældgammel debat om, hvor meget af sprogstrukturen der er medfødt, siger han.
Læs også på Videnskab.dk: Drengebryster er stadig et mysterium
Har mennesker medfødte sprogegenskaber?
Som oftest findes der forskellige synspunkter og fløje inden for et forskningsområde, og al forskning bør læses med det i mente.
Rolf Theil fremhæver uenigheden om sprogets medfødte grundlag. Det hører med til historien, at han tilhører den modsatte side af diskussionen, end forskerne, der står bag det nye studie.
I undersøgelsen har forskerne undersøgt hjerneaktiviteten hos nyfødte italienske babyer, mens de lod børnene lytte til forskellige ordkombinationen af typen ’lbif’ og ’blif’.
De så, at babyerne, til trods for at de formentlig ikke har haft mulighed for at tilegne sig en præference endnu, skelnede mellem lyde på en måde, som er i tråd med det, voksne foretrækker.
Læs også på Videnskab.dk: 'Dødsstjerner' udrydder fosterplaneter i stjernefabrik
- Vores opdagelser antyder, at der findes forløbere til disse universelle principper i den nyfødtes hjerne, siger forskerne
- Det svarer til, at der findes biologiske lingvistiske begrænsninger for, hvordan vi lærer sprog, skriver de i artiklen i PNAS.
Det er her ved den sidste tungt formulerede sætning, at Rolf Theil blander sig i den faglige debat.
Er sprog medfødt eller et resultat af fysiske og psykiske træk?
Nogle mener, at det, vi har af medfødte sproglige egenskaber, bygger på almene fysiske og psykiske træk ved mennesket.
Det kan for eksempel være placeringen af strubehovedet, hjernens kapacitet og evnen til at kontrollere pusten.
Læs også på Videnskab.dk: Verdens største guldkrystal fundet
Andre mener, at vi mennesker har en detaljeret medfødt evner, som er specielt knyttet til sprog.
Hvis vores mere generelle fysiske og psykiske evner kan forklare, at vi har den type sprog, vi har, betyder det samtidig, at mennesket ikke har nogle særlige medfødte sprogstrukturer. Det er det synspunkt, Rolf Theil selv hælder til.
Læs andre fede nyheder fra forskningens verden på Videnskab.dk:
Video: Derfor vågner du op med ’jern’ på
Var 1864-krigen en meget blodig krig?
