Den smerte, der rammer et forældrepar, som mister et barn, kan aldrig helt beskrives med ord.

Men en tjener på en café gav for nylig et amerikansk ægtepar en overraskelse, som varmede midt i deres sorg. Debbie og Shaun Riddle fra Texas kommer jævnligt på spisestedet West Side Café i Fort Worth sammen med deres børn.

Men da de for nylig besøgte caféen, var det uden deres nyfødte pige, Glory.

Tjeneren Kayla Lane bemærkede, at der manglede et familiemedlem, så hun spurgte venligt og nysgerrigt forældrene, hvor den lille pige var henne.

Debbie og Shaun Riddle kiggede på hinanden. Først tav de begge, men så fortalte de tjeneren, at deres to måneder gamle datter var sovet stille ind et par uger tidligere af ukendte årsager.

Læs også:

Læs også:

Tjeneren Kayla Lane fortæller til CBS, at hun fik det rigtig dårligt over at have bragt emnet på banen.

»Jeg tænkte ’åh nej, jeg mindede dem om det’, selv om jeg godt ved, at det er noget, der går gennem deres tanker hele dagen, hver dag,« siger tjeneren Kayla Lane.

Så hun besluttede sig for at give familien en lille, positiv overraskelse. Da de havde spist, kom tjeneren med regningen. Familien blev rørt, da de så, hvad der stod på sedlen:

»Jeres regning er blevet betalt. Vi er meget kede af jeres tab. Gud velsigne jer.«

Kayla Lane havde betalt regningen af egen lomme, fortæller moderen, Debbie Riddle, der har skrevet et indlæg på Facebook om episoden:

»Vores tjener Kayla huskede os fra sidst, og hun spurgte, hvor vores baby var. Vi fortalte vi hende, at Glory er gået bort og nu er hos Gud. Hun havde det så dårligt med at spørge, men hun var så sød. Da det var tid til at betale, kom Kayla med regningen. Hun ville ikke engang have, at vi skulle give hende drikkepenge,« skriver Debbie Riddle.

Læs også:

Læs også:

Hendes indlæg er blevet delt mange tusinde gange.

Efterfølgende har tjeneren, Kayla Lane, skrevet følgende:

»Da parret kom ind på West Side Café i går, overraskede jeg dem ved at huske deres ansigter og deres dejlige lille pige, Glory. Jeg betalte for deres måltid. Det er ikke fordi, at jeg vil have anerkendelse – jeg tænkte bare, at jeg ville give dem en hjælpende hånd midt i deres dybe sorg.«

Lille Glory døde for nylig, blot et par måneder gammel. Hendes forældre fik en rørende overraskelse af en tjener, da de var ude at spise.
Lille Glory døde for nylig, blot et par måneder gammel. Hendes forældre fik en rørende overraskelse af en tjener, da de var ude at spise. Foto: Facebook
Vis mere