Natten til søndag blev politi og ambulancer i Jönköping i Sverige kaldt ud til et hus.

Her fandt de et dødt barn og dennes søskende, der var i kritisk tilstand.

Ifølge Aftonbladet forsøgte man at give sidstnævnte barn livreddende førstehjælp, men dennes liv stod ikke til at redde.

Man estimerede først, at børnene døde på omtrent samme tid, men det er senere blevet ændret til, at børnene ikke døde på samme tid. Politiet behandler sagen som en drabssag, og begge forældre er anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Mandag lyder det, at politiet stadig efterforsker sagen. En teknisk underesøgelse af børnene vil formentlig kunne definitivt fastslå, om der er tale om en forbrydelse eller ej.

»To små børn er fundet døde i et hjem, og to mennesker sidder anholdt under mistanke for uagtsomt manddrab. Undersøgelsen er stadig i den indledende fase, og af hensyn til alle involverede og med henvisning til tavshedspligt under sagsbehandlingen har jeg ikke mulighed for at udtale mig yderligere om undersøgelsen,« siger anklager Frida Noldin til Aftonbladet.

Moderens advokat har udtalt, at hun har det meget dårligt over situation. Forældrene hævder, at de havde sovet i samme seng som børnene, men de nægter at have gjort noget kriminelt.

Ifølge Aftonbladets oplysninger var det faderen selv, der kontaktede en ambulance.