Den krigsforbryderanklagede tidligere serbiske hærleder, general Ratko Mladic, er blevet kørt på hospitalet fra det fængsel i Haag, hvor han sidder, mens retssagen mod ham ved Den Internationale Domstol kører.
Den tidligere general, der er tiltalt for 11 tilfælde af krigsforbrydelser, klagede tidligere torsdag over, at han følte sig utilpas. Efter at være tilset af en sygeplejerske, blev han kørt på hospitalet.
Blandt anklagemyndigheden er der frygt for, at den nu 70-årige Mladic skal dø, før retfærdigheden når at indhente ham, sådan som det var tilfældet med tidligere præsident Slobodan Milosevic.
BNB



