Heidi og Unni har fundet et lys i sorgen, der fulgte, da deres børn blev dræbt på Utøya
OSLO: Unni Espeland Markussen og Heidi Edvardsen afbryder hinandens sætninger, som kun gode veninder kan gøre det. De griner og smiler helt op til øjnene, og de tager hjerteligt imod med et kram, selv om de lige har set på manden, der skød deres børn i hovedet.
BT møder Unni og Heidi foran retsbygningen i Frederiksstad, hvor de to mødre følger terrorsagen mod Anders Breivik. Blandt de 69 mennesker, han dræbte på Utøya, var både Heidis 18-årige søn Andreas og Unnis 16-årige datter Andrine. Begge blev ramt tre gange.
LÆS OM ANDRINE Få minutter fra redning: Andrine blev Breiviks sidste offer
Nu har de to mødre set manden, der rev deres børn væk. Første gang på en storskærm i det lokale domhus mandag, da han blev ført ind i retssal 250 i Tingretten i Oslo. De er begge mødre i dyb sorg, men de er afklarede og nægter at lade sig knække.
- Det er et vældigt paradoks.Han har gjort os så ondt, og så sidder han der, og jeg tænker, hvordan kan den lille mand have gjort det her. Jeg var spændt på, om jeg ville blive vred, bange. Men jeg følte intet. Der er noget ved hans væsen, der gør, at han bliver ubetydelig. Jeg føler tomhed, siger Unni med et spørgsmål i stemmen.
Heidi nikker.
- Han er ynkelig. Jeg ved, at jeg burde hade den mand. Jeg håber, at han er væk fra jordens overflade, og det er vel også en slags had, men jeg føler ligegyldighed, siger Heidi.
Mødtes midt i kaos
De to mødre mødte hinanden, da alt var kaos efter Breiviks angreb på Utøya. De kommer begge fra Sarpsborg kommune lidt syd for Oslo, og deres børn var tilknyttet samme afdeling af AUF.
Men Unni og Heidi havde aldrig talt med hinanden før den forfærdelige massakre på klippeøen, før Andreas og Andrine stod ved siden af hinanden på listen over forsvundne personer. Efter den første frygt blev til alvor, og det sidste håb var slukket, har de dannet et stærkt venskab.
LÆS OM ANDREAS Godt at få sagt farvel
De ler, når de er sammen, er Unni og Heidi enige om. Og her kommer en del af den styrke fra, som bærer dem igennem de svære dage. Evnen til stadig at glæde sig.
- Den første tid havde jeg det rigtig svært med, at jeg nogle gange havde det godt. Men så tænkte jeg, at det ville være Andreas ønske, siger Heidi.
- Andrine var også sådan en livsglad pige. Hun ville ønske, jeg havde et godt liv, smiler Unni.
Ser sagen sammen
De følges også til domhuset i Frederiksstad, hvor de sammen ser retssagen fra Oslo. Her bliver alle 10 uger af terrorsagen sendt live, så pårørende og overlevende kan følge med i sagens gang. Sådan er det i 17 lokale domhuse spredt ud over Norge.
Både Unni og Heidi er desperate for detaljer.
- Vi ønsker at danne os et helt billede. Det handler om, at Andreas og Andrines historier bliver komplette. Det handler om, at vi vil vide alt om deres sidste tid, siger Unni og kigger på Heidi.
Modsat mange andre undlod de at gå ud af lokalet, da anklagemyndigheden viste overvågningsbilleder af eksplosionen i Oslo. Folk græd, men de to blev siddende. Og de lyttede til et bånd med et nødopkald til politiet. Fire minutter med en livræd pige, der hviskende tryglede om hjælp og fortalte om en mand, der skød.
Afbrudt af skud. Langt fra. Tæt på. Pigen overlevede, men hendes kæreste blev dræbt.
De var der også
- Både Andreas og Andrine var der, de var i samme bygning. De har hørt det samme, de har hørt det, forklarer Heidi.
Sammen med Unni går hun tilbage mod domhuset for at se det sidste af dagens retsmøde. Bagefter skal Unni på kirkegården.
På Andrines gravsted brænder et lyserødt bloklys i en lygte, sådan har det været siden sidste sommer.
- Jeg vil være sikker på, at det ikke går ud, siger hun.
Fakta: BT har dækket terrorsagen mod Anders Breivik med en LIVE-blog. Se opdateringerne fra de første retsdage på temasiden bt. dk/ Breivik og følg med på nettet, når Breivik mandag afhøres den sidste dag.
Følg links i teksten til historierne om Andrine og Andreas.
