Muhammad Ali havde parkinson, og det er ikke selve sygdommen, man dør af, men af følgesygdomme. Og bokselegendens symptomer tyder på en typisk dødsårsag for parkinsonpatienter.
Muhammad Ali døde i en alder af 74 år og blev indlagt torsdag med vejrtrækningsproblemer. Det tyder på, at han er død af en af de følgesygdomme, som mange parkinsonpatienter bliver ramt af, forklarer overlæge og neurolog Tove Henriksen, en af Danmarks førende eksperter i parkinson.
»Det tyder på en lungebetændelse, og det passer med, at han har været svækket i forvejen, som de fleste parkinsonpatienter er, når de dør. Og hvis han har været svækket på andre områder, så det har nok lige været dråben med lungebetændelsen,« siger hun.
Muhammad Ali blev verdensmester i boksning tre gange, men boksningen kan meget vel have kostet ham livet i den relativt unge alder af 74 år.
»Boksningen kan faktisk have været en medvirkende årsag til hans død, for man ved, at hovedtraumer øger risikoen for parkinson, så man ser det hos mange boksere. Især thaiboksere får den i en meget ung alder,« siger Tove Henriksen.
Normalt får man typisk parkinson i en alder af omkring 60 år, men Muhammad Ali fik det allerede i 40'erne, som man også ser det hos andre yngre parkinsonpatienter, der har bokset, så derfor er det meget sandsynligt, at boksningen faktisk betød hans endeligt.
Parkinson rammer meget forskelligt, men de kraftige rystelser man så hos Muhammad Ali - eksempelvis da han skulle tænde den olympiske flamme i Atlanta i 1996 - tyder på, at han led meget under sygdommen.
»Jeg tror, han var slemt ramt. Hvor meget han var ramt, har jeg ingen anelse om. Han var en relativ privat person, så jeg ved det ikke, men rystelserne tyder på det,« siger overlægen.
Parkinson rammer meget individuelt, og nogle kan gå med den i mange år, før man får diagnosen. Det starter nemlig ikke nødvendigvis med de velkendte rystelser, og en tredjedel af patienterne får faktisk slet ikke rystelser.
Mange får en drepression, hukommelsesbesvær, nogle får en mere langsom fordøjelse eller stivhed i musklerne, og derfor bliver mange diagnosticeret meget sent.
Kun omkring 7.000 lider af sygdommen i Danmark, så den er sjælden, men man anslår, at antallet vil fordobles inden for en årrække, fordi der bliver flere ældre.
Rystelserne opstår gerne senere i sygdomsforløbet, og mange kan klare sig selv, men nogle må på plejehjem.
»De fleste klarer sig selv. Så er det jo sådan, at hvis man er gammel, når man får sygdommen, så er det som om, man hurtigt bliver endnu ældre, og nogle ender med at komme på plejehjem.«
Man ved ikke nok om, hvorfor sygdommen opstår. I nogle få tilfælde er den genetisk betinget, men der er mange faktorer, der tilsammen gør, at man får parkinson.
Sygdommen kan behandles med medicin, så man afhjælper de motoriske symptomer og depressionen, som er hyppig hos patienterne, men den kan ikke kureres.
Ud over at dø af lungebetændelse, kan man også dø af manglende næring, svækkelse eller forskellige skader ved faldulykker.
