David Petraeus’ sexskandale udvikler sig dag for dag. Selv om han har trukket sig som chef for efterretningstjenesten CIA, fortsætter afsløringerne. Nu viser det sig, at en computer, som Petraeus’ elskerinde, Paula Broadwell, har benyttet, havde lagret »væsentlige klassificerede« oplysninger, som skulle have været opbevaret under mere sikre forhold.
Det siger embedsmænd, der beskæftiger sig med USAs nationale sikkerhed, ifølge nyhedsbureauet Reuters. De fastslår i samme åndedrag, at en undersøgelse skal forsøge at afdække indholdet og mængden af det klassificerede materiale og give svaret på, hvordan Paula Broadwell er kommet i besiddelse af de følsomme oplysninger.
Afsløringen af fundet på elskerindens computer kommer efter, at præsident Barack Obama onsdag aften dansk tid fastslog, at intet tydede på, at fortroligt materiale skulle være blevet lækket som følge af David Petraeus’ sexskandale.
- Der er foreløbig ingen beviser for, at fortrolige informationer er blevet videregivet eller på nogen måde har haft en negativ virkning på vores nationale sikkerhed, sagde Obama.
Præsidenten fastslog desuden, at David Petraeus har haft en imponerende karriere i det amerikanske militær, hvor han blandt andet har gjort tjeneste i Irak og Afghanistan. Obama udtrykte håb om, at sexskandalen »bliver en fodnote i en i øvrigt flot karriere«.
Forbindelsen mellem David Petraeus og elskerinden Paula Broadwell blev opdaget, da en anden kvindelig bekendt af Petraeus, den 37-årige Jill Kelly, gift og mor til to børn, modtog en række chikanemails, der truede hende til at holde sig fra David Petraeus. Afsenderen viste sig efter en FBI-undersøgelse at være Paula Broadwell.
Det er blevet et varmt spørgsmål, om David Petraeus har været for åbenmundet over for sin elskerinde, som han havde et forhold til over adskillige måneder og ind i hans CIA-karriere. I en tale på et universitet i Denver løftede Paula Broadwell nemlig sløret for, hvordan CIA kan have opereret i Libyen.
I sin tale sagde hun ifølge CNN, at et anneks bag det amerikanske konsulat, som 11. september blev angrebet, blev brugt som fængsel, og at angriberne ville forsøge befri fangerne.
