Menneskesmuglerne i Tyrkiet gør livet hårdt for de græske NGOer, der hjælper asylansøgerne, når de kommer til Lesbos. De sælger »all-inclusive-pakker« til asylansøgerne i dyre domme, og når de så ikke får indfriet alt det, de blev lovet og “har betalt for”, går utilfredsheden ud over NGOerne på øen. Men det er ikke nemt at få nogen til snakke om situationen.
»Jeg dræber dig«, sagde en mine venner, da han kørte forbi på scooter og tegnede en streg over sin hals med sin finger. »Min chef sad lige ved siden af, da du ringede – jeg blev nødt til at sige, at du var journalist. Nu er han super skeptisk over for mig«.
Truslen blev frembragt med et glimt i øjet. Nogle timer inden havde jeg ringet til min ven, fordi han arbejder i en af Lesbos’ store NGOer. Jeg ville stille ham nogle spørgsmål om asylansøgersituationen, men blev mødt af en hård afvisning: »Vi taler ikke med journalister,« sagde han, da han hans chef åbenbart sad ved siden af og lyttede med.
Det samme svar fik jeg fra omkring ti andre kilder, der alle arbejder med asylansøgerne i forskellige NGOer på Lesbos. Samtalerne blev brat afsluttet, og tilbage sad jeg med lige så mange spørgsmål, som jeg startede med og lige så få svar.
I løbet af nogle timer begyndte situationen at vende. Mine kilder havde bevæget sig væk fra cheferne og flere ville gerne tale, så længe de kunne være anonyme.
»Vi får at vide, at vi ikke må snakke med journalister. Det er strengt forbudt. Jeg tror, det handler om en blanding af flere ting. NGOerne er bange for at miste støtte, når folk læser, at der kommer færre asylansøgere end tidligere – fordi vi stadig virkelig har brug for al den støtte, vi kan få - og derudover er de omvendt bange for, at det går ud over turismen på øen, der allerede lider, hvis turisterne læser om asylansøgerne og tænker, at Lesbos må være et helvede at rejse til. For sådan er det jo slet ikke,« forklarer et højtstående medlem i en af de største NGOer på øen.
Men lige nu har NGOerne fået et nyt problem. Menneskesmuglerne i Tyrkiet har spioner blandt asylansøgerne, så de ved præcis, hvad de får og kan forvente, når de ankommer til øen. Ud fra det har de så sammensat en slags »all-inclusive-pakke«, som asylansøgerne betaler dem for – selvom det i realiteten er ting, som de allerede ville få af NGOerne, når de når frem.
»En pakke består for eksempel af en gummibåd, modtagelse ved kysten, rent og tørt tøj og sko, vand, mad, husly og økonomisk støtte. De betaler mellem 1.500 og 4.000 euro (mellem ca. 11.000 kr. og ca. 30.000 kr., red.) alt afhængig af, om vejret er farligt at sejle i. Jo farligere, jo billigere,« forklarer Marianna Douka. Hun er frivillig på øens to flygtningelejre, Moria og Kara Tepe, og er den eneste af kilderne, Berlingske Får lov til at citere med navn, da hun ikke er tilknyttet nogen bestemt NGO.
Når asylansøgerne så kommer til Lesbos og ikke nødvendigvis får alt det, de er blevet lovet og har betalt for, bliver de vrede, og vil have pengene tilbage.
»For eksempel var der en mand, der i Kara Tepe lejren pludselig begyndte at smide sko ud, fordi han var vred over, at det var genbrugssko. Han var blevet lovet og havde betalt for nye sko i »pakken«,« fortæller Douka, der har arbejdet i lejrene i flere år og understreger, at det er en tendens, som NGOerne er magtesløse over for:
»Menneskesmuglerne har virkelig udtænkt en smart forretning, og de mange løfter får sikkert også flere asylansøgere til at krydse havet. Andre smider tøj ud, fordi det er gammelt eller afviser maden, når de kommer,« siger hun.
Ifølge de officielle tal fra UNHCR er 36 procent af asylansøgerne, der ankommer til Grækenland stadig fra Syrien, men ifølge Berlingskes kilder har de ingen pas og kan derfor sige, at de kommer lige hvorfra, det passer dem.
Og fordi man har større chance for at få asyl, hvis man kommer fra en krigszone, er det oplagt, at sige, at man er syrer. men i virkeligheden er der ikke mange syrere blandt de nyankomne asylansøgere. Langt de fleste er afrikanere, fortæller en af de frivillige, der har arbejdet i en af øens største NGOer i flere år og ønsker at være anonym.
»Frustrationen over flygtningesituationen er blevet mindre blandt lokalbefolkningen, fordi der stadig kommer færre flygtninge, men dem som kommer, som ikke er fra Syrien er en langt større udfordring, end dem fra Syrien var. Afrikanerne bringer prostitution og stoffer til øen, kriminaliteten vokser, og de er langt mere krævende og utilfredse end syrerne,« forklarer kilden og fortæller, at der er stor forskel på, hvordan syrerne og afrikanerne reagerer, når de kommer:
»Syrerne var meget taknemlige – de har lige undsluppet krig. Men Afrikanerne er hverken glade for maden, for tøjet vi giver dem, eller de boliger vi stiller til rådighed. Menneskesmuglerne har lovet dem guld og grønne skove – og det er ikke det, de får her,« afslutter den frivillige.
Flere anonyme NGO-kilder har over for Berlingske bekræftet den tendens, som kilderne i denne artikel giver udtryk for.
Røde Kors’ presseafdeling på Lesbos har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt asylansøgerne fra bestemte lande er vanskeligere at modtage end andre, men Avra Fiala fra IFRC, Røde Kors bekræfter, at der kommer langt flere afrikanere i år end sidste år.
Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland
