GRÆKENLAND: Desperate flygtninge på den græske ø Lesbos har fredag forsøgt at storme en færge ud for øen, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet viser TV-optagelser flygtninge, der kaster sten og flasker mod politiet, som bruger tåregas for at sprede de 200 flygtninge, der forsøgte at komme om bord på skibet.

Ifølge Reuters har myndighederne endnu ikke registreret flygtningene.

Flygtninge, der når de græske øer, der ligger nærmest den tyrkiske kyst, bliver i tusindtal sejlet til Piræus, når de er registreret.

BNB