Både i Sverige og Norge stiger antallet af asylansøgere, som hellere vil rejse hjem igen frem for at fortsætte ansøgningen om asyl.
I Sverige steg tallet sidste år fra 262 tilfælde i september til 668 i december, viser en opgørelse fra Migrationsverket. Her er tale om mere end en fordobling på to måneder, mens stigningen i Norge har været mere moderat.
Den norske netavis Nettavisen beskrev i december på baggrund af tal fra den norske udlændingestyrelse, Utlendingsdirektoratet, stigningen i antallet af asylansøgere, der trak sin ansøgning tilbage.
Fra 16 tilfælde i januar nåede tallet 67 i november, og samlet set har Utlendingsdirektoratet registreret 805 asylansøgere, der valgte at trække deres asylansøgning tilbage i 2015.
»De kender Norge som et rigt land, og desværre har nogle en urealistisk opfattelse af, hvilke muligheder de vil få i Norge,« siger Kristian Nicolai Stakset-Gundersen, der er presserådgiver ved Utlendingsdirektoratet, til Berlingske.
»Det er de færreste, som kommer, der forstår, at de skal have et egentligt beskyttelsesbehov. Mange tror, at de vil få deres familie hertil ganske hurtigt, men forstår så, at det er en lang proces og har en forpligtelse over for familien, som de ikke vil være væk fra i for lang tid, og derfor vælger de at tage tilbage.«
Flere spørgsmål til flygtningehjælpen
Hos Dansk Flygtningehjælp vurderer man også, at der er sket en klar stigning i antallet af henvendelser fra både asylcentre og asylansøgere, der sidder med spørgsmål til danske asylregler og overvejer at rejse hjem igen.
»Jeg ved ikke, hvor mange der reelt frafalder. Men jeg har oplevet en klar stigning på dem, der behov for at tale med os om det,« siger asylchef Eva Singer og forklarer, at nogle asylansøgere har helt personlige årsager til at de vil hjem - eksempelvis sygdom eller fordi familiemedlemmer er blevet arresteret på grund af dem.
Andre er forvirrede over de danske asylregler og frustrerede over udskydelsen af muligheden for familiesammenføring, mens mange også er utilfredse med forholdene på asylcentrene.
»Nogle af dem, vi har talt med er jo dem, der bor i telte i snevejret, og det er klart, at det bidrager til frustrationer. Det er måske ikke teltene som sådan, de er frustrerede over, men de forhold de bor under. Der er ikke nogen aktiviteter for dem, og så er de frustrerede over den ventetid, der er, før de kan få deres asylsag behandlet og komme til den første samtale. Det kan tage op til et år, og det er klart, at det nok næsten er det sværeste for mange,« siger Eva Singer.
Dansk Flygtninghjælp møder flest iranere og irakere, der overvejer om de skal trække deres asylansøgning tilbage, men det er også fra disse lande, at flest søger asyl, påpeger asylchefen.
Udlændingestyrelsen i Danmark har ikke tal for, hvor mange asylansøgere der har valgt at annullere deres ansøgning om asyl det seneste år.
TV 2 har dog gennemført en rundspørge, der viser, at mindst 60 asylansøgere har trukket ansøgningen tilbage siden november.
TV ØST kunne torsdag fortælle om tre iranske asylansøgere, der er bosat i en teltlejr i Næstved, som nu trækker deres asylansøgning tilbage og rejser hjem. De mener, at forholdene i teltlejren er »som et fængsel« og ved, at chancen for at få asyl i Danmark er lille, fordi de ikke er forfulgte i deres hjemland.
Både i Sverige og Norge var der flest asylansøgere fra Irak og Albanien, som sidste år ombestemte sig og trak sin ansøgning tilbage.
