Flere personer meldes dræbt og omkring 100 såret, efter at to tog er kollideret i Bayern tirsdag morgen.

Bad Aibling: Flere personer meldes dræbt og omkring 100 såret, efter at to tog er kollideret nær byen Bad Aibling sydøst for München, oplyser tysk politi ifølge Reuters.

Ulykken skete tirsdag morgen omkring klokken syv på strækningen mellem Holzkirchen og Rosenheim cirka 60 kilometer sydøst for München, skriver tyske Bild.

Billeder fra tyske medier viser adskillige ambulancer og redningshelikoptere på stedet.

Oprindeligt gik de første meldinger på, at et tog var blevet afsporet, men nu viser det sig, at der er tale om en frontal kollision.

/ritzau/