WHO: Flere end 120 sundhedsarbejdere som læger og sygeplejersker er døde efter at være blevet smittet med ebola i Vestafrika. Det oplyser verdenssundhedsorganisationen WHO ifølge flere medier.

Og flere end dobbelt så mange sundhedsarbejdere er ifølge WHO blevet smittet af virussen, der har bredt sig i især Guinea, Liberia og Sierra Leona, men som der også er blevet registreret smitte af i Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo.

Ifølge WHO har epidemien dermed smittet et »hidtil uset« antal sundhedsarbejdere.

I alt er knap 1.500 personer døde efter at være blevet smittet med ebola i den igangværende epidemi.

BNB