Finansministers mor kidnappet

NIGERIA: Moderen til den nigerianske finansminister, Ngozi Okonjo-Iweala, er søndag blevet kidnappet i nærheden af sit hjem i det sydøstlige Nigeria. Det oplyser sikkerhedskilder til Reuters.

Det vides endnu ikke, om motivet er politisk, eller om kidnapperen ønsker at presse penge af politikeren og hans familie. Ifølge en af nyhedsbureauets kilder er tre personer allerede blevet anholdt for kidnapningen, men vedkommende ønsker ikke at give flere detaljer.

Bortførelser er et stort problem i Nigeria, hvor kidnapning har udviklet sig til en millionforretning, især i det olierige områder i Niger-deltaet, hvor Okonjo-Iwealas familie er fra. Politiske kidnapninger er sjældne, men ikke ukendte.

BNB