Finanskrisen må vige for klimaet

Den demokratiske senator John Kerry vil med lovforslag forsøge at gøre USA klar til klimatopmødet i København.

Senator John Kerry er opsat på, at USA har en klimalov klar inden FN's klimatopmøde i København til december. Han mener, at en vigtig finansreform må vige, så Senatet kan gøre klimaloven færdig.

Det siger han i en samtale med avisen Washington Post mandag.

Repræsentanternes Hus har vedtaget klimaloven, og i sidste uge fremlagde Kerry og hans demokratiske kollega Barbara Boxer et lovforslag for Senatet.

- Jeg mener, det er meget vigtigt at få det vedtaget, eller i det mindste meget seriøst bevæge sig mod det.

- Det er bedst for København at vide, at USA er seriøs og tager føringen i dette alvorlige spørgsmål, siger Kerry.

Han erkender, at Senatet først for alvor kan tage fat, når lovgiverne er færdig med at behandle den sundhedsreform, som optager hele USA lige nu.

Men herefter skal alle kræfter sættes ind på klimaloven. Den er vigtigere end reformen af bankvæsnet, som skal hindre en gentagelse af det økonomiske sammenbrud i 2008.

- Jeg mener, det skal komme før en finansreform, siger han.

Præsident Barack Obama satser på, at både klimaloven og finansreformen er på plads inden jul.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: