____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For bare 45 euro svarende til 330 kr. kan kvinder i Spanien tilmelde sig et kursus for at lære at prostituere sig.

Det fire timer lange kursus skal hjælpe kvinder, som er blevet ramt af den økonomiske krise i Spanien og som ikke ser andre muligheder end at sælge sin krop.

Det fortæller engelske The Guardian.

Otte prostituerede står bag kurset, og gruppen, der går under navnet Asociación de Profesionales del Sexo, kæmper for at forbedre arbejdsvilkårene i sexbranchen.

I alt deltog 15 kvinder i alderen 22 til 50 år i kurset, fortæller Conxa Borrell, der arrangerede kurset. Nogle overvejede at gå ind i branchen, mens andre alle var trådt ind i den og blot ønskede mere information, fortæller hun.

Conxa Borrell har været sexarbejder i syv år og forsvarer introkurset, da hun mener, at kurserne er med til at professionalisere branchen.

- Det her er ikke et nemt hverv. Der findes intet andet job, hvor man er så intime med andre, siger hun.

Asociación de Profesionales del Sexo har før vakt harme med en workshop, som skulle lære kvinder at dyrke sex, som prostituerede gør det ('Sex for women as taught by prostitutes, red.). Kurset blev så populær, at det blev udsolgt.