Færgebranden på Norman Atlantic i Adriaterhavet har nu kostet fem personer livet. Det skrive det italienske nyhedsbureau Ansa.it.

Rygterne om at der var flere end en død har svirret hele morgen, efter at enken til den 62-årige græker, der døde i går, har fortalt til journalister, at hun så fire andre døde i vandet, hvor hun og hendes mand også var.

De oplysninger blev i første omgang afvist af myndighederne, men nu har den italienske premierminister Matteo Renzi bekræftet oplysningerne på et pressemøde.

Bjærgningen af de mange passagerer og besætningsmedlemmer på den brændende færge Norman Atlantic fortsatte hele mandag formiddag og eftermiddag. Kl 13.30 var 407 af det 478 personer ombord på færgen blevet reddet. Kl. 14.15 meddelte det italienske søværn, at kun kapitajnen var tilbage på færgen sammen med fire personer fra det italienske søværn.

Færgen har været i brand siden søndag morgen kl 6 lokal tid. Ilden brød ud på bildækket, og har været umulig at slukket.

Redningsarbejdet har været ekstremt besværligt på grund af dårligt vejr. Mandag har der været hård kuling og bølger der er 3-4 meter høje.

Søndag var det endnu værre. Det styrtregnene og der var vindstød af stormstyrke, og det gjorde det nærmest umuligt at få passagerer og besætningsmedlemmer væk fra skibet, der blev drevet afsted af seks meter høje bølger.

I timevis forsøgte en slæbebåd søndag at hægte sig på skibet, men uvejret gjorde, at kablerne blev ødelagt.

Det lykkedes i løbet af søndagen at få reddet nogle passagerer i sikkerhed. Nogle blev fløjet i helikopter til Italien, andre blev samlet op af fragtskibe i nærheden, som var kommet den brændende færge til undsætning.

Et af disse fragtskibe lagde mandag formiddag til i havnen i Bari i Italien med 49 skibbrudne fra den brændende færge.

Færgebranden har indtil videre kostet en 62-årig græsk mand livet. Manden var faldet i vandet i et forsøg på at komme op i en redingsbåd.

Han døde af underafkøling efter at have ligget længe i det kolde vand.

I alt var der 478 ombord på færgen. 56 af dem er besætningsmedlemmer.