Selv om tidligere fredsforhandlinger mellem Colombias regering og FARC er mislykkedes, forsøger parterne igen til oktober. Og hos både en ekspert og en colombianske oppositionspolitiker er der optimisme at spore.
COLOMBIA: En af de blodigste og mest langvarige konflikter i Latinamerikas historie kan være ved at nærme sig sin afslutning.
Efter 48 års borgerkrig samles repræsentanter fra den colombianske regering og repræsentanter fra den kommunistiske oprørsbevægelse FARC 8. oktober til fredsforhandlinger i Norges hovedstad Oslo, hvor de skal diskutere fem centrale forhandlingspunkter, der skal lede til fred.
Det er langt fra første gang, de stridende parter gør forsøget, senest strandede forhandlingerne i 2002, men alligevel er latinamerikaeksperten Jan Gustafsson forsigtig optimist.
- Der er mange blokerende faktorer fra begge sider. Først og fremmest har de jo været i konflikt i mange år, men det er ikke umuligt, at fredsforhandlingerne vil ende positivt. Det er meget længe siden, at man overhovedet har haft en sådan tilnærmelse mellem FARC og den colombianske regering, det er ganske vigtigt. Dét, at man overhovedet har taget det her skridt og er nået hertil, er ganske betydningsfuldt, vurderer Jan Gustafsson, der er lektor i latinamerikanske studier ved Københavns Universitet.
Også fra colombiansk side er der håb at spore. Piedad Córdoba, en fremtrædende oppositionspolitiker og nøgleperson under forhandlingerne, vurderer, at det ser lysere ud end ved tidligere forsøg på fred.
- Helt grundlæggende er der nogle afgørende ting på plads nu. Regeringen har åbnet døren for forhandlinger med et fem-punktsgrundlag, som de er enige med FARC om. Det er længere, end vi har været tidligere, siger hun i et interview med Berlingske Nyhedsbureau.
Fem punkts køreplanen, som både regeringen og FARC betegner som udgangspunkt for forhandlingerne, danner et mere solidt grundlag, end de forrige forhandlinger har bygget på.
I forhandlingsoplægget lægges der først og fremmest op til, at den årelange konflikt skal stoppes, ligesom der er fokus på, at landdistriktspolitikken skal ændres. Samtidig skal mulighederne for omlægning af koka-produktionen diskuteres, ligesom parterne skal se på betingelserne for, om FARC-medlemmer, som i dag tilhører en forbudt organisation, skal have lov til at deltage i det politiske liv.
Endelig skal ansvaret for flere års forbrydelser mod den civile befolkning i Colombia gøres op.
Flere internationale iagttagere vurderer, at FARC bøjer sig og siger ja til at give freden en chance, fordi bevægelsen gennem de seneste år er blevet svækket. Flere FARC-ledere er blevet dræbt, og organisationen er skrumpet betydeligt.
Men det er ifølge Peidad Córdobas vurdering et billede, som regeringen i Colombia forsøger at fremme udadtil. Hun mener i stedet, at målet for FARC - ligesom ønsket fra regeringen og civilbefolkningen efter årtier med uskyldige ofre og millioner af internt fordrevne - er fred. Et mål, som de gennem de seneste år har forsøgt at opnå gennem politiske løsninger.
Lykkes fredsforhandlingerne, er det ikke blot en sejr for politikere og guerillamedlemmer og udsigten til en fredelig fremtid for colombianerne.
- Det vil betyde, at man får en fornyet og langt bedre basis for en social, økonomisk og politisk udvikling, som sikrer et mere demokratisk, mere lige og et rigere Colombia for fremtiden, lyder vurderingen fra Jan Gustafsson.
