Både Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Hillary Clinton vinder den vigtige delstat kæmpestort.

Miami: Milliardæren Donald Trump vinder Republikanernes primærvalg i Florida stort, erklærer CNN.

- Rygterne siger, at selv om der er blevet brugt et rekordstort beløb på negative kampagner mod mig, får jeg en massiv sejr i Florida, skriver Trump på Twitter.

Med 75 procent af stemmerne talt op fører Trump med 45,5 procent mod senator Marco Rubios 27,5 procent.

Senator Marco Rubio er ellers på hjemmebane i Florida, og mange amerikanske kommentatorer har set Florida som senatorens sidste mulighed for at komme tilbage i kampen om Republikanernes nominering, som Donald Trump fører klart.

Hos Demokraterne vinder Hillary Clinton ligeledes sikkert. Sejren var dog ventet, da Clinton førte stort i meningsmålinger op til valgdagen.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook