GRÆKENLAND: Det græske parlamentsmedlem og talsmand for det ny fascistiske parti Gyldent Daggry, Ilias Kasidiaris, er torsdag blevet fængslet og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, skriver Reuters.

Fængslingen er led i en stor politiundersøgelse, som partiet i øjeblikket er genstand for, og Ilias Kasidiaris har været partiets ansigt udadtil, siden dets leder, Nikos Mihaloliakos, blev fængslet i september.

Med fængslingen af Ilias Kasidiaris, sidder ni af partiets 17 parlamentsmedlemmer ifølge Reuters fængslet.

BNB