Far og tre børn fundet døde i skov

Britisk politi har afspærret et større skov-område, efter ligene af tre børn på mellem seks og 12 år er fundet knivdræbt i Shrewsbury i det vestlige England.

Ligene af Sam Fuller, 12, og søstrene Becka, 10, og Charlotte, 6, blev alle fundet i et skovområde i Pontesbury Hill nær Shrewsbury, England. Det var en politimand, der omkring kl. 10:00 gjorde det grufulde fund.

Politiet formoder, at alle børn er blevet knivdræbt af deres egen far, der efterfølgende har begået selvmord ved at kaste sig ud fra en klippe i området.

De tre børn blev alle meldt savnet sidste fredag sammen med deres far, Ceri Fuller. Faderen havde dagen forinden - om torsdagen - forladt sit hjem i Milkwall nær Coleford sammen med de tre børn. Han blev set i bil med børnene i dagene efter. Bilen blev senere fundet forladt nær Shrewsbury - og nu er de tre børn altså blevet fundet døde.

Det er tilmed politiets teori, at den 35-årige far også er død. Han skal ifølge den britiske avis Birmingham Mail været blevet dræbt efter et fald fra en klippe i området - angiveligt efter at have stukket sine tre børn ihjel.

Politiet har nu afspærret området og er i gang med tekniske undersøgelser.

- Ligene er endnu ikke blevet formelt identificeret, men mr. Fullers familie er blevet underrettet omkring fundet, udtaler en politimand ifølge BBC.  


 

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her