____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Af og til kræver det ikke andet end det klassiske tov af lagner og en bylt i sengen, før man kan snige sig ubemærket ud i friheden. To amerikanske indsatte kan nu juble over, at det gamle film-trick stadig virker.

To bankrøvere var blevet trætte af at spendere deres tid i Metropolitan Correctional Center i Chicago. Så tirsdag morgen tog de flugten fra det gigantiske fængsel. Med et langt tov bundet af lagner fra værelset, rappellede de mindst 15. etager, før de var sikkert nede på jorden, hvorfra det lykkedes dem at snige sig tilbage til civilisationen.Jose Banks og Kenneth Conley var stadig i deres celle ved det daglige aften-tjek. Men tirsdag morgen opdagede fængselspersonale, at de var blevet snydt af et af de ældste tricks i udbryder-håndbogen - de 'sovende fanger' under dynerne var nemlig blot bunker af tøj og lagner, skriver Chicago Tribune.

Fangerne i Metropolitan Correctional Center har normalt ikke adgang til så mange lagner, at de kan fire sig ned med dem.

- Jeg kunne forestille mig, at de har sparet dem op, siger en talsmand fra fængslet til Chicago tribune.

Med assistance fra SWAT, FBI og hund har politiet igangsat en storstilet eftersøgning for at få de to bankrøvere tilbage til cellen. Indtil videre uden held.

Banks og Conley har været indsat siden henholdsvis forrige uge og sidste år. Bliver de fanget, kan de se frem til fem ekstra år i fængslet.